Sæt til salg nu

Få vurdering af lokal mægler

0

0 projektsalg

Find købere

Tjek salgsprisen

Se alle nyheder

20. jan. 2020

Tredobbelt danmarksmester i boligsalg fra danbolig

For tredje år i træk har danbolig Holbæk gennemført flere handler end nogen anden ejendomsmægler i landet. Det viser en opgørelse over landets mest sælgende ejendomsmæglerbutikker i 2019.

© danbolig

© danbolig

For tredje år i træk kan danbolig i Holbæk kalde sig danmarksmestre i boligsalg. Det viser den årlige opgørelse over landets mest sælgende ejendomsmæglerbutikker, hvor danbolig igen hiver første- og andenpladsen hjem og indtager hele syv placeringer på top 20-listen.

Øverst på listen finder vi danbolig Holbæk, som har gennemført flere handler end nogen anden mægler i landet. I 2017 og 2018 tog danbolig Holbæk også førstepladsen og kan dermed kalde sig tredobbelte danmarksmestre i boligsalg. I Holbæk er indehaver Henrik Larsen meget glad for resultatet:

”Vi har løbet stærkt igen i år og har solgt næsten lige så mange boliger, som vi gjorde i rekordåret 2018, så vi er glade og tilfredse. Vi har et stærkt lokalt netværk, hvor vores kunder kender vores ansigter og ved, hvad vi står for, ligesom vores samarbejde med Nordea styrker vores position i lokalområdet,” siger han.

Samlet set gennemførte danbolig Holbæk 545 handler i 2019. Det svarer til 1,5 handler hver eneste dag i 2019. I 2018 gennemførte butikken 551 handler og 474 handler i 2017.

Lokal mester i Aarhus

Andenpladsen indtages af danbolig Aarhus City, som for tredje år i træk har gennemført næstflest handler i Danmark. I 2019 gennemførte butikker 399 handler inklusiv hele 112 projektsalg. Samtidig har butikken uden undtagelse været den mest sælgende ejendomsmægler i Aarhus Kommune de seneste syv år.

”Vi er utroligt stolte over, at vi igen er den mest sælgende ejendomsmægler i Aarhus. Det betyder, at vi både i 2013, 2014, 2015, 2016, 2017, 2018 og 2019 tager titlen som den mest sælgende ejendomsmægler i Aarhus. Det er svært at gentage en succes, men vi arbejder alle hårdt for at levere den ekstraordinære indsats, der hjælper til et hurtigt salg,” siger indehaver af danbolig Aarhus City, Kristian Voldsgaard, der har høje forventninger til 2020.

Tilbage i 2013, 2014 og 2015 var danbolig Aarhus City den mest sælgende ejendomsmægler i Danmark. Det betyder, at danbolig Aarhus City og danbolig Holbæk tilsammen har siddet på førstepladsen de seneste seks år.

Fremragende resultater

Samlet set indtager danboligs butikker syv pladser på top 20-listen. Foruden første- og andenpladsen tager danboligs butikker 7., 8., 14., 17. og 18. pladsen. Per Bie, administrerende direktør i danbolig a/s, er stolt over de mange placeringer på top 20-listen.

”Det er kun de absolut mest sælgende ejendomsmæglerbutikker i landet, der er med på top 20-listen. Set i det lys er det intet mindre end imponerede, at vores mæglere igen i år får så mange placeringer på listen og præsenterer så fremragende resultater,” siger Per Bie.

På landsplan har danbolig mere end 140 boligbutikker og 7 erhvervscentre.

ADVARSEL: Din browser er ikke opdateret, og understøtter ikke moderne web-standarder. Vi kan derfor ikke garantere at oplevelsen af danbolig.dk bliver korrekt. Klik her for at læse mere og opdater til en nyere browser.