Lad os sætte pris på din nysgerrighed

Book en gratis vurdering nu

0

0 projektsalg

Find købere

Tjek salgsprisen

Se alle nyheder

02. feb. 2021

Ny prognose: Så meget forventes priserne at stige

Prisen på et gennemsnitligt hus forventes at være steget med 73.000 kroner ved udgangen af 2021 og med yderligere 53.000 kroner ved udgangen af 2022. Det viser den seneste husprisprognose fra Nordea

© danbolig

© danbolig

Der er udsigt til flere markante prisstigninger på boligmarkedet og højere friværdier til boligejerne i de kommende år. Det viser den seneste boligprisprognose fra Nordea, som netop har opjusteret sine forventninger til huspriserne i 2021 og 2022.

I år forventes huspriserne at stige med 3,4 procent fra januar til december og med yderligere 2,4 procent i samme periode næste år. Det vidner om, at boligmarkedet går en lys tid i møde, fortæller Lise Nytoft Bergmann, chefanalytiker og boligøkonom i Nordea Kredit.

”Boligmarkedet har overrasket utallige gange i 2020, og den positive udvikling er kommet bag på de fleste. Det har resulteret i, at alle boligprisprognoser er blevet opjusteret en håndfuld gange, hvor de er gået fra at være temmelig pessimistiske tilbage i foråret 2020, til i dag at forudsige flotte prisstigninger,” siger hun.

”Indtil videre har pandemien ikke fået danskerne til at holde sig tilbage, når det kommer til at handle bolig. Tværtimod har vi næsten set det stik modsatte, hvor nedlukningen af samfundet har fremskyndet danskernes flyttetanker,” tilføjer Lise Nytoft Bergmann.

Læs flere analyser fra boligøkonom Lise Nytoft Bergmann

Udsigt til stigninger

Den nye prognose varsler godt nyt til boligejerne. På landsplan kostede et gennemsnitligt hus på 140 kvadratmeter 2.156.000 kroner i december måned sidste år, og hvis udviklingen følger prognosen, forventes prisen at stige til 2.229.000 kroner ved udgangen af 2021 og til 2.282.000 kroner ved udgangen af 2022.

På landsplan kan en gennemsnitlig boligejer derfor se frem til en gevinst på 73.000 kroner i år og 53.000 kroner næste år. Det svarer til en samlet gevinst på 126.000 koner over to år, hvis huspriserne i kommunen udvikler sig som forventet.

"Sidste år blev et rekordår på boligmarkedet, hvor der stik imod forventningerne blev der solgt rekordmange boliger til rekordhøje salgspriser. Mange boligejere har derfor fået et betragteligt løft i deres friværdi og har samtidig udsigt til yderligere stigninger i de kommende år. Det varsler gode tider på boligmarkedet," siger Per Bie, administrerende direktør i danbolig a/s og tilføjer:

"Fremgangen på boligmarkedet skal findes i, at der er stor efterspørgsel efter boliger og historisk få boliger til salg. Den kombinaiton giver sælgerne gode forudsætninger for at få et godt salg. Når vi samtidig ser ind i et marked, hvor der er forventinger om yderligere prisstigninger, kan boligejerne se frem til en højere gevinst, den dag boligen skal sælges."

Priserne stiger: Er prisen på din bolig stadig den samme?

Godt for økonomien

Nordea udarbejder ifølge Lise Nytoft Bergmann ikke regionale husprisprognoser, da Nordea mener, at de er for usikre. Nordeas boligøkonom forventer dog, at det vil være i de bynære områder, at priserne vil stige mest i den kommende tid.

”Boligejerne kan være ganske godt tilfredse med et godt år på boligmarkedet, hvor priserne er steget over størstedelen af landet, og alt tyder på, at det fortsætter i de næste år. Det er ikke kun positivt for boligejerne, men også for resten af dansk økonomi,” siger Lise Nytoft Bergmann og uddyber:

”Når boligmarkedet har det godt, har forbruget det normalt også godt, da højere friværdier giver mere lyst til at bruge penge. Netop det er vigtigt i en tid, hvor store dele af økonomien har det svært, og derfor er forventningen om stigende boligpriser en god nyhed for boligejerne og samfundsøkonomien som helhed.”

Kilde: Nordea og Nordea Kredit

ADVARSEL: Din browser er ikke opdateret, og understøtter ikke moderne web-standarder. Vi kan derfor ikke garantere at oplevelsen af danbolig.dk bliver korrekt. Klik her for at læse mere og opdater til en nyere browser.