COVID-19: Sådan påvirkes boligpriserne

Handelsaktivitet vil blive påvirket

Dansk økonomi og boligmarked hænger tæt sammen. Derfor er det sjældent, at dansk økonomi ændrer sig mærkbart, uden at det også får betydning for boligmarkedet. Og sådan vil det formentlig også være denne gang, selv om der ikke er så meget viden om, hvordan en epidemisk krise påvirker realøkonomien.

På kort sigt vil en epidemi som COVID-19 få betydning for handelsaktiviteten. Både fordi der kan være boligsælgerne, der ikke ønsker at holde åbent hus, eller fordi der foretages færre fremvisninger, fordi nogle boligkøbere bliver hjemme for ikke at risikere unødig smitte.

Er krisen midlertidig, behøver det ikke sætte dybe ar på boligmarkedet - køberne vil næppe droppe deres boligplaner, blot fordi de ikke kan eller vil se på boliger i nogle uger. I stedet vil boligkøbet blot blive udsat for en tid.

Men bliver krisen dyb, og får den stor betydning for beskæftigelsen, kan konsekvenserne blive langt større. For hvis krisen får arbejdsløsheden til at stige, vil der være færre, der kan kreditgodkendes, og andre boligkøbere vil trække sig fra markedet i frygt for, at det bliver dem, der mister jobbet næste gang. Et boligkøb er trods alt den største økonomiske beslutning i de fleste menneskers liv, og derfor skal mavefornemmelsen være god, før man har lyst til at træde ud på isen. Psykologien spiller så at sige en stor rolle.

Der har allerede været iværksat forskellige hjælpepakker for at holde økonomien og dermed også boligmarkedet i gang. En af de små ændringer er, at realkreditinstitutterne fx midlertidigt har fået lov til at værdiansætte en bolig på baggrund af en udvendig besigtigelse, når en bolig skifter hænder, eller hvis en boligejer har brug for et tillægslån. Normalt vil vurderingsinspektøren gå boligen grundigt igennem både indendørs og udendørs. Låneudbetalingen går derfor ikke i stå pga. de nuværende COVID-19 tiltag.

Læs også: COVID-19: I danbolig følger vi myndighedernes anvisninger tæt.

Boligpriserne kan komme under pres

Det er ikke kun antallet af interesserede købere, der kan sætte boligpriserne under pres. Det samme kan renten. For hvis renten stiger, som det er sket den seneste uge, så kan boligkøberne ikke længere få lov til at låne et nær så stort beløb. Simpelthen fordi en højere rente får ydelsen til at stige, så medmindre der er luft i budgettet eller andre steder at tage pengene, vil boligkøbsbeviset blive reduceret indtil budgettet igen hænger sammen. Effekten vil bredde sig som ringe i vandet, og en rentestigning vil derfor alt andet lige være med til at presse boligpriserne ned. For når mange købere får reduceret deres muligheder på samme tid, vil sælgerne før eller siden sænke prisen på deres bolig for at få den solgt. Det er dog ikke sikkert, at en rentestigning vil betyde faldende boligpriser. Det kan også betyde lavere prisstigninger.

På nuværende tidspunkt er det altså svært at sige, om den nuværende krise kan føre til faldende boligpriser. Simpelthen fordi ingen kender krisens omfang og rækkevidde på nuværende tidspunkt.

Hvis man tager udgangspunkt i et gennemsnitligt hus på 140 m2, som koster ca. 2 mio. kr., så ville det i sidste uge, dvs. inden vores statsminister ”lukkede Danmark ned” og andre regeringschefer fulgte efter, koste ca. 6.570 kr. om måneden efter skat at finansiere det. Eller sagt med andre ord, så ville man normalt få et ”ja” i banken, hvis budgettet stadig så fint ud med en ”husleje” af den størrelsesorden.

Hvis man nu leger med tanken om, at den samme familie var i banken i dag, og at de præcis havde råd til at betale netop den ydelse, dvs. de 6.570 kr., så ville de kun kunne låne 1.931.000 kr. eller 69.000 kr. mindre, end i sidste uge. Det svarer til et fald på 3,5 pct.

Sagt med andre ord, så vil den foreløbige rentestigning altså alt andet lige presse boligpriserne ned med ca. 3,5 pct. målt ud fra en boligkøberbetragtning. Om det rent faktisk også er det som sker, er et andet spørgsmål. Boligpriserne bestemmes nemlig ikke kun af renten, men også af forhold som arbejdsløshed og psykologi – og de ændringer, som COVID-19 krisen forårsager på de parametre, kender ingen som sagt endnu ikke.

Hvad gør Nordea Kredit for at hjælpe boligejerne?

Som den største bank i Norden har Nordea et særligt ansvar overfor kunder og samfund i en svær tid. Nordea har derfor besluttet at tilbyde afdragsfrie perioder til privat- og erhvervskunder i de nordiske lande, der har brug for hjælp som følge af coronaudbruddet.

Som boligkunde kan du eventuelt udnytte mulighed for afdragsfrihed, forlængelse af løbetiden på dit lån eller lån i friværdi, ligesom du kan trække på muligheden for kassekredit eller bevilget overtræk.

Kradser økonomien anbefaler Nordea, at boligejerne tager fat i dem hurtigst muligt, så I sammen kan få lagt en plan for, hvordan vi kommer godt igennem krisen.

Tilmeld dig Nordea Kredits nyhedsbrev her.