Så meget skal du tjene for at købe hus i din kommune

Hvor stort et beløb skal der tikke ind på lønkontoen, hvis der skal være råd til at købe et hus? Læs med og se beregninger for alle kommuner her.

par snakker med danbolig mægler i butik
@ danbolig

Hvor stort et beløb skal der tikke ind på lønkontoen, hvis der skal være råd til at købe et hus? Det har boligøkonom og chefanalytiker Lise Nytoft Bergmann fra Nordea Kredit regnet på for boligkøbere i samtlige kommuner.

Beregningerne tager udgangspunkt i en gennemsnitlig børnefamilie, der består af to voksne og to børn, hvor det ene barn går i vuggestue, og det andet barn går i børnehave. Nordea Kredit har i beregningerne taget højde for, at familien skal have 15.000 kroner tilovers hver måned, når alle faste udgifter er betalt.

På landsplan skal familien tjene 716.000 kroner om året før skat for at kunne købe et gennemsnitligt hus på 140 kvadratmeter. Det er inklusiv børnepenge, men efter at der er sat et beløb af til pensionsopsparing.

Det store regnestykke

De 15.000 kroner skal dække poster som mad, rengøringsmidler, personlige pleje, frisør, tandlæge, briller, ferier, udflugter, gaver, aviser, eventuelle TV-pakker og opsparing til større ting som mobiltelefoner, cykler og computere. I regnestykket er indkomsten er ligeligt fordelt på de to voksne.

I beregningerne er familiens hus finansiernet med 80 procent realkreditlån, 15 procent banklån og en udbetaling på de sidste 5 procent. Familien har et billån på 200.000 kroner, der afdrages over syv år, og bilen kører 25.000 kilometer om året. Alle faste udgifter som forsikringer, fagforening, A-kasse, licens, daginstitutioner, boligskatter, el, vand, varme, vedligeholdelse og renovation er der taget højde for.

Rettesnor til køberne

Boligøkonom Lise Nytoft Bergmann fra Nordea Kredit mener, at beregningerne giver særligt førstegangskøberne god grund til at kigge sig grundigt for, når de er på boligjagt.

”Der kan godt være mange penge at spare ved at vælge en nabokommune, og har man endnu ikke slået dybe rødder i et særligt område, er det derfor oplagt at kigge sig lidt for. Det kan have ret stor betydning for budgettet, hvilken kommune man vælger, og dermed også for, om man skal spare, når man tænker fritid, ferie og familieudflugter,” siger hun.

”Jeg anbefaler derfor, at man kontakter den lokale mægler, der som regel kender både sig eget og de omkringliggende områder godt. Mæglerne har normalt stor viden om de lokale prisniveauer, og mange mæglere har også kendskab til skatteprocenten i de nærmeste kommuner, og om det er dyrt eller billigt at få passet børnene,” siger boligøkonomen.

Beregningerne skal dog kun tages som rettesnor, fortæller Lise Nytoft Bergmann. Det Per Bie, administrerende direktør i danbolig a/s, enig i.

SÅ MEGET SKAL MAN TJENE FØR SKAT FOR AT KØBE ET GENNEMSNITLIGT HUS PÅ 140 M2

Kommuner Årsindkomst to personer  Månedlig indkomst pr. person
Hele landet 716.000 29.833
Frederiksberg 1.744.000 72.667
Gentofte 1.481.000 61.708
København 1.291.000 53.792
Lyngby-Taarbæk 1.230.000 51.250
Rudersdal 1.097.000 45.708
Gladsaxe 1.087.000 45.292
Dragør 1.043.000 45.292.
Hørsholm 1.040.000 43.333
Tårnby 996.000 41.500
Rødovre 991.000 41.292
Furesø 983.000 40.958
Hvidovre 953.000 39.708
Herlev 909.000 37.875.
Glostrup 899.000 37.458
Vallensbæk 882.000 36.750
Ballerup 845.000 35.208
Fredensborg 843.000 35.125
Helsingør 842.000 35.083
Brøndby 840.000 35.000
Solrød 829.000 34.542
Allerød 829.000 34.542
Albertslund 826.000 34.417
Aarhus 824.000 34.333
Roskilde 823.000 34.292
Ishøj 804.000 33.500
Hillerød  801.000 33.375
Greve 796.000 33.167
Høje-Taastrup 790.000 32.917
Egedal 788.000 32.833
Køge 768.000 32.000
Frederikssund 765.000 31.875
Lejre 741.000 30.875
Skanderborg 735.000 30.625
Odense 728.000 30.333
Gribskov 728.000 30.333
Aalborg 724.000 30.167
Ringsted 714.000 29.750
Silkeborg 713.000 29.708
Stevns 709.000 29.542
Odder 708.000 29.500
Kolding 706.000 29.417
Holbæk 700.000 29.417
Svendborg 700.000 29.083
Vejle 698.000 29.083
Fredericia 698.000 29.083
Favrskov 694.000 28.917
Halsnæs 690.000 28.750
Middelfart 690.000 28.750
Horsens 688.000 28.667
Faxe 687.000 28.625
Slagelse 684.000 28.500
Næstved 681.000 28.375
Syddjurs 677.000 28.208
Sorø 676.000 28.167
Esbjerg 674.000 28.083
Kerteminde 674.000 28.083
Nyborg 671.000 27.958
Holstebro 671.000 27.958
Randers 671.000 27.958
Herning 669.000 27.875
Viborg 669.000 27.875
Rebild 663.000 27.625
Odsherred 662.000 27.583
Hedensted 657.000 27.583
Varde 656.000 27.333
Fanø 656.000 27.333
Frederikshavn 656.000 27.333
Billund 656.000 27.333
Mariagerfjord 652.000 27.083
Faaborg-Midtfyn 650.000 27.083
Læsø 648.000 27.000
Kalundborg 647.000 26.958
Assens 646.000 26.917
Ikast-Brande 646.000 26.917
Hjørring 644.000 26.833
Brønderslev 643.000 26.792
Jammerbugt 642.000 26.708
Vordingborg 641.000 26.708
Nordfyns 641.000 26.708
Thisted 639.000 26.625
Haderslev 638.000 26.583
Skive 636.000 26.500
Guldborgsund 636.000 26.500
Struer 635.000 26.458
Sønderbog 635.000 26.458
Bornholm 633.000 26.375
Norddjurs 629.000 26.208
Samsø 628.000 26.167
Vejen 626.000 26.083
Ringkøbing-Skjern 624.000 26.000
Aabenraa 623.000 25.958
Lemvig 619.000 25.792
Ærø 616.000 25.667
Vesthimmerlands 616.000 25.667
Langeland 615.000 25.625
Morsø 605.000 25.208
Lolland 605.000 25.208
Tønder 604.000 25.167