Sådan forbereder man sig til sit første boligkøb
Mange drømmer om at købe ejerbolig, men hvordan griber man processen an, og kan et boligkøb lade sig gøre, hvis sparegrisen ikke er særligt tung? Vi giver gode råd om, hvordan man lykkes med processen.
Det kan føles som et stort skridt at tænke ejerbolig. Og som et endnu større skidt, at få råd til en. Men uanset hvor stort eller lille et beløb, der står på kontoen, er ejerboligen en mulighed for mange. Der kræver blot, at man gør sit forarbejde ordentligt.
Beregn hvor meget du kan købe bolig for
Først og fremmest skal man være opmærksom på, at der er visse betingelser, man skal leve op til, for at købe egen bolig. Almindeligvis skal man have en opsparing, der er stor nok til at dække udbetalingen på minimum 5 pct. af boligens købspris, og derudover skal man have sparet op til de øvrige købs- og flytterelaterede udgifter, som ikke kan lægges oven i realkreditlånet eller bankboliglånet. I artiklen ”Så meget det koster at købe ejerbolig” kan du få et overblik over de enkelte udgiftsposter i forbindelse med boligkøbet.
Budgettet skal se fornuftig ud efter boligkøbet, selv om man betaler både afdrag og fast rente på alle boliglån. Men inden man kommer så langt, er der en god idé at få overblik over situationen nu og her og afstemme forventningerne om boligkøb og tidshorisont med budgettets økonomiske virkelighed. Nedenfor har vi udarbejdet en guide til, hvordan man lykkes med det.
Læs også: Hvilke regler skal opfyldes for at få et boliglån?
1. Opstil et budget – både det nuværende og det fremtidige budget efter boligkøbet
For at få overblik over økonomien opstilles et budget for, hvordan familiens økonomi ser ud lige nu.
De vigtigste poster, man bør medtage i budgettet, er:
| Bolig | Husleje, el, vand, varme, vedligeholdelse |
| Dagligvarer | Mad, rengøringsartikler mv. |
| Telefon og TV | Licens, abonnement, streamingtjenester, opsparing til ny telefon mv. |
| A-kasse og fagforening | |
| Forsikringer | Bl.a. ulykkesforsikring, indboforsikring, rejseforsikring mv. |
| Evt. gæld | Afdrag og renter |
| Fritidsinteresser | Medlemskontingenter, materialer, udstyr, deltagergebyrer, reparation og vedligeholdelse |
| Kæledyr | Mad, dyrlæge, forsikring mv. |
| Lommepenge | Tøj, gaver, tandlæge, frisør, restaurant, byture, rejser, briller, medicin mv. |
| Pension | |
| Opspring |
Kilde: Nordea Kredit
Generelt anbefaler man, at rådighedsbeløbet, der skal dække dagligvarer og lommepenge, udgør mindst 5.000 kr. for én voksen om måneden og 8.500 kr. for to. Derudover kommer et beløb på 2.500 kr. pr. hjemmeboende barn.
Når man har fået styr på husstandens nuværende økonomi, skal man i gang med at få overblik over, hvordan budgettet ændrer sig, hvis man køber ejerbolig. Fx skal man tage hensyn til ejendomsværdiskat, grundskyld, renovation, vedligeholdelse og ændringer i de forbrugsafhængige udgifter til vand, varme og el. Dertil kommer, at udgiften til transport kan ændre sig, hvis man flytter længere væk fra arbejdspladsen, fritidsinteresserne eller familien.
Når det nuværende budget er på plads, kan man regne baglæns, og få et overslag på, hvor meget man kan købe bolig for. I Nordea hjælper vi gerne med at opstille budgettet.
Allerede kunde: Kontakt Nordea hele døgnet hele året på chatten eller 70 33 33 33
Ny kunde: Opret dig som kunde online lige her - det tager kun et øjeblik
2. Vær realistisk når budgettet opstilles
Det er vigtigt, at man er realistisk, når man budgettet opstilles. Det er de færreste, der kan holde ud at leve af rugbrødsmadder og pasta med tomatsovs i længere tid af gangen, og hvis man er vant til at bruge mange penge på byture, rejser, tøj og restauranter, bør man overveje grundigt, om det er noget, man har lyst til at ændre på fremadrettet.
3. Husk også at se ud i fremtiden
Vi anbefaler, at man har en tidshorisont på minimum 5 år, før man tænker ejerbolig, da der er mange omkostninger forbundet med både køb og salg. Mange boligkøbere forventer dog at bo i deres nye bolig i længere tid end det, og derfor er det vigtigt, at man forsøger at se ud i fremtiden, så alle ønsker og planer kommer ind i budgettet.
Det kan være familieforøgelser med udgifter til daginstitutioner, børnetøj og bleer, men det kan også være drømmen om det store bryllup med hele familien på gæstelisten eller en bil, hvis man fx planlægger at flytte længere væk fra byen. Hvis jobsituationen er usikker, kan det også kræve en højere opsparing, end hvis man har en uddannelse med lav arbejdsløshed.
Skattestoppet har sparet boligejerne for enorme beløb
Samtidigt er det vigtigt, at opsparingen er stor nok til at dække uforudsete udgifter, så budgettet ikke vælter, blot fordi der kommer en uventet tandlægeregning, fordi taget skal repareres, eller hvis vaskemaskinen går i stykker.
4. Prøv budgettet af inden boligkøbet
Når der er skabt overblik over budgettet efter boligkøbet, er det en god idé at prøve det af på de poster, hvor det kan lade sig gøre. Det kan være det nye lommepengebeløb, madbudgettet eller beløbet, der er sat af til fritidsinteresse og streamingtjenester.
5. Kom i gang med at spare op
Når både det eksisterende og det nye budget er på plads, bør der være skabt overblik over, hvor meget man skal spare op, før boligdrømmen kan realiseres. Samtidigt skal man have en klar idé om, hvor meget man kan spare op hver måned på det eksisterende budget, og dermed også over, hvor lang tid det i givet fald vil tage, før boligjagten kan sætte ind.
Se den nye rente på F1-, F3- og F5-lån
Lad Nordea hjælpe
I Nordea hjælper vi gerne med at opstille budgettet og lægge en plan for det fremtidige boligkøb.
Man behøver ikke have det fulde overblik, før man henvender sig, og i Nordea kan man også booke møder uden for bankernes normale åbningstid – både fysiske møder og onlinemøder.
Nordea kan kontaktes på telefon 70 33 33 33 eller online for at chatte eller aftale et møde med en rådgiver, der kan hjælpe med at få styr på økonomien, og har man allerede en konkret bolig i tankerne, kan rådgiveren også regne på, om det kan lade sig gøre allerede nu.
Du kan også benytte Nordeas boligkøbsberegner, hvor de selv kan beregne, hvor meget du kan købe bolig for.
Start eventuelt boligjagten ved at blive klogere på dine potentielle naboer. Det kan du bl.a. gøre via danboligs ”Kend dit nabolag” https://www.danbolig.dk/nabolag, hvor du kan se væsentlige kendetegn om de enkelte nabolag i Danmark. Tjek fx antallet af børnefamilier, og hvad dine potentielle naboer holder af at bruge deres fritid på.
Artiklen er en del af nyhedsbrevet Nyt fra Nordea. Du kan tilmelde dig nyhedsbrevet her.
Boligøkonomens hjørne
Artiklen er skrevet af Lise Nytoft Bergmann, som er chefanalytiker og boligøkonom for Nordea Kredit. Hendes fokusområde er bolig- og rentemarkedet, og gennem statistik og analyse deler hun ud af sin viden om emner, der har betydning for danske boligejere og potentielle boligkøbere.
