Se filmen: danbolig tager opgør med branchens image

Ny kampagne fra danbolig gør op med branchens image og sætter fokus på ærlig, faglig og tillidsfuld rådgivning.

Ejendomsmæglerkæden danbolig lancerer en ny landsdækkende kampagne med budskabet: "ikke så ejendomsmægleragtig" Kampagnen sætter fokus på branchens image og tager et opgør med den opfattelse, som mange danskere stadig har af ejendomsmæglerbranchen.  

”Vi tager fat på en kendt udfordring i branchen og vender den til en fordel. Vi ved, at mange danskere stadig har forbehold, når de hører ordet ejendomsmægler. Det vil vi tage et ærligt opgør med. Ikke ved at tage afstand fra vores fag, men ved at tage fagligheden og ordentligheden tilbage,” siger Per Bie, administrerende direktør i danbolig. 

Fakta og følelser 

Kampagnen er baseret på både data og dialog med danskerne. De årlige troværdighedsanalyser fra analysebureauet Radius viser, at mæglernes troværdighed stadig ligger i den lave ende hos danskerne. Det er den opfattelse, som danbolig vil vende på hovedet.  

”Kampagnen handler ikke om at kritisere andre, men om at tage en ærlig dialog om den opfattelse, mange stadig har af ejendomsmæglere. Vi mener, at den bedste måde at ændre denne opfattelse på er at vise, hvordan vi i danbolig gør tingene anderledes. Vi lytter, rådgiver og tager ansvar hele vejen,” siger Anne Mette Koch, kommerciel chef hos danbolig a/s.

Ups! for at se dette indhold

Adresserer fordommene 

Med kampagnen ønsker danbolig at give kunderne et klart billede af, hvad de kan forvente, når de træder ind ad døren hos en af kædens mæglere. Hos danbolig handler det ikke om hurtige salgstricks eller halve sandheder, men om en ærlig og grundig rådgivning, hvor kunden føler sig set, hørt og forstået. 

”Vi bliver også selv mødt med de fordomme, som vi nu adresserer. Men vi ved, at vi gør os umage for at være noget andet. Vi møder kunderne i øjenhøjde og følger dem trygt gennem hele processen. Den tilgang gør en forskel, og det afspejler sig også tydeligt i vores kundetilfredshed,” siger Per Bie. 

Høj kundetilfredshed 

Den høje tilfredshed kan aflæses på boligsiden.dk, hvor danboligs samlede kundetilfredshed aktuelt er på 9,3 ud af 10. Ifølge administrerende direktør Per Bie er den høje tilfredshed resultatet af den tilgang, som kædens mæglere praktiserer i hverdagen: 

”Når folk først lærer os at kende, bliver de positivt overraskede. Mange oplever, at deres mægler gør sig ekstra umage med at forstå præcist, hvad der er vigtigt for netop dem. Vi følger kunderne tæt gennem hele processen, og det er netop den oplevelse af tryghed, nærvær og grundighed, vi gerne vil gøre endnu tydeligere med kampagnen,” siger Per Bie. 

Et løfte – ikke bare reklame 

Anne Mette Koch understreger, at kampagnen er langt mere end et markedsføringstiltag. Det er et tydeligt løfte til kunderne om, hvad de kan forvente, når de vælger danbolig som deres samarbejdspartner i en bolighandel.  

”Vi mener, at ordentlighed betaler sig. Ikke kun fordi det skaber bedre resultater for kunderne, men fordi det giver en helt anden oplevelse af tillid og tryghed undervejs. Og netop dét betyder ofte lige så meget som selve boligsalget,” siger Anne Mette Koch. 

Kampagnen lanceres på tværs af landet og kan ses på TV, digitalt og i bybilledet. 

Ikke så ejendomsmægleragtig

Krejleri, spidse sko og smart i en fart – fordomme er der masser af. Vi gør os umage for at være alt andet end det, du forbinder med en typisk ejendomsmægler.