Spiller energiforbruget en rolle, når vi køber bolig?

Grønnere forbrug er i fokus, fordi regeringen har sat sig det mål at reducere CO2 udledningen betragteligt hen mod 2030. Det er et ambitiøst mål, som kræver at forbrugerne skifter vaner og at både bolig og bil kommer ind i CO2-ligningen.

Derfor er det relevant at se på, hvor stor en rolle boligens energiforbrug spiller for os, når vi køber bolig, og når vi bor i den. Vi ved det reelt ikke, for der er ingen statistik eller målinger, der kan vejlede os.

Det er dog vores indtryk i Nordea fra møder med kunderne, at man falder for boligen - ikke for energimærket. Og når man sætter i stand kommer køkken, carport og bad før isolering, tag og vinduer.

Selvfølgelig spiller energiforbruget en rolle for enhver boligejer om end mere indirekte.  For jo flere penge man bruger på at varme boligen op, jo færre penge er der til andre ting. Et højt energiforbrug bider sig selv i halen. Og det bliver ved år efter år som en fast høj udgift også den dag, man sidder i en gældfri bolig.

Man skulle tro, at energiforbrug og energimærke betød mere for såvel købere som for boligejere, med flere år på bagen i egen bolig, for varmeregningen vokser voldsomt, når vi passerer energimærke C. Nedenfor er varmeregningen ved forskellige energimærkninger i et hus på 140m2 illustreret.

Figur: Årlig udgift til energiforbrug for et gennemsnitligt hus

Kilde: Nordea Kredit

Nordeas regnestykke kan godt give sved på panden. I den sammenhæng er det værd at huske på en analyse fra Dansk Byggeri, som viser, at for hver gang en bolig rykker et trin ned mod A-niveauet, så stiger værdien af boligen med omkring 50.000 kr.

Der kan være gode penge i at tænke på varmeregningen og miljøet, for vi danskere sætter pris på en varm bolig. Faktisk så varm, at en undersøgelse fra Energistyrelsen 2016 viser, at vi skruer op for varmen, når vi har energirenoveret, så mellem 30 til 60 procent af gevinsten ved en energirenovering bliver omsat til bedre komfort i boligen frem for til en lavere varmeregning.

Man må vel sige, at så meget mere er der god grund til at energirenovere trods alt?

Men hvorfor har danskerne ikke endnu mere fokus på at investere i en mere energioptimal bolig?

En del af forklaringen finder vi ved at se på, hvor længe man typisk bor i sin ejerbolig. Bolius har for en del år siden opgjort den gennemsnitlige ejertid til 10,3 år for huse og 8,4 år for lejligheder.

Den boligejer, der har planlagt at bo i sin bolig i en kortere årrække, kan måske ikke se fidusen i at få besøg af BetterHome, som Nordea samarbejder med, for at få boligen gennemtjekket for energispild og få et overslag over, hvad det vil koste at energioptimere boligen.

Andre boligejere med en længere tidshorisont ser måske netop muligheder i, at man på samme tid kan få en mindre varmeregning og en bolig, der stiger i værdi, hvis man tænker energiforbrug ind i en igangværende renovering. Det gode ved at energirenovere er, at den er helt uafhængigt af smag og behag. Der er aldrig klager over en lav varmeregning.

Og det har faktisk aldrig været billigere at låne til renovering, end det er nu med de rekordlave boligrenter. Måske er energirenoveringden bedste investering, man kan gøre som boligejer i disse tider.

Har man en opsparing i banken til nulrente, skal den måske ud og arbejde aktivt som energiinvestering  i boligen med det afkast, at de faste udgifter falder fremover, og at boligen stiger i værdi eller holder værdien.

Mange flere boligejere – ikke kun dem der skal købe, men alle dem der allerede bor i et hus, bør tænke på at ’investere i en grønnere bolig’. Men hvordan kommer du i gang, - og hvad kan svare sig?

I et helt almindeligt parcelhus forsvinder næsten en tredjedel af varmen ud gennem vinduerne, også selvom de er lukkede. Er det vinduerne, du skal i gang med først eller …?

Nordea har et samarbejde med BetterHome, hvor du kan få hjælp af deres håndværkspartner til at gennemgå din bolig for at se, hvor der kan energioptimeres. Så du får en idé om, hvorvidt der kan være et potentiale for energiforbedringer i din bolig.