Stærke forventninger til boligpriserne de kommende syv år

Vismændenes seneste prognose svarer til en værdistigning på 31 procent, viser beregninger fra Nordea Kredit

Vi får flere penge mellem hænderne, så købekraften og forbruget er steget – også på boligmarkedet. Derfor skruer de økonomiske vismænd i den nyeste prognose for dansk økonomi betydeligt op for forventningerne til boligpriserne. Dansk økonomi er i højkonjunktur med udsigt til fortsat høj beskæftigelse.

»Vismændene er blevet mere optimistiske på boligmarkedet hen over sommeren og forudser nu, at huspriserne vil stige endnu mere i både 2024 og 2025 end tidligere vurderet. Det skyldes den stærke samfundsøkonomi, hvor særligt beskæftigelsen har overrasket positivt. For det er jo trods alt nemmere at få råd til en ejerbolig, hvis lønnen tikker ind hver måned,« siger chefanalytiker og boligøkonom Lise Nytoft Bergmann fra Nordea Kredit.

Værdistigning på 31 procent over syv år

Vismændene forventer, at boligpriserne i gennemsnit vil stige hele 3,7 procent i 2024 og 3,5 procent i 2025. Herefter ventes priserne at vokse med 4 procent om året frem mod 2030. Det er en betydelig opjustering i forhold til forårets prognoser, hvor forventningen til prisstigninger i 2024 var 2,8 procent. Stigende huspriser giver friværdierne vokseværk (danbolig.dk)

Over de seneste fem år har en gennemsnitlig husejer oplevet, at huset er steget mere end 20 procent – og det vil blive endnu bedre, lyder det fra Lise Nytoft Bergmann:

»Hvis vismændene får ret i deres 2030-prognose, vil huspriserne stige med cirka 31 procent over de syv år, som den samlede prognose dækker, det vil sige for årene 2024 til og med 2030,« siger Lise Nytoft Bergmann.

Villaerne bliver solgt hurtigere

Desuden har rentefaldene allerede mindsket boligbyrden, og i den kommende periode forventer vismændene rentefald på korte renter. Selv om boligpriserne stiger, har mæglerne omtrent de samme antal fremvisninger og handler som tidligere, og det tyder på et boligmarked i balance. Tendenserne er positive for hele samfundet, siger administrerende direktør i danbolig Per Bie:  

»Det er gode nyheder, at boligmarkedet er stabilt, fordi boligøkonomien er så afgørende for vores privatøkonomi. Boligen er den største investering, de fleste af os gør i vores liv, og de seneste års rentestigninger pressede boligbyrden. Derfor er prognoserne gode tegn, så boligejerne kan sænke skuldrene sammen med renten og få mere luft i deres økonomi. Hen over sommeren har boligsælgerne holdt fast i udbudsprisen, og vi sælger faktisk mange boliger hurtigere end for nogle måneder siden, selvom priserne stiger,« siger Per Bie. 

I september tog det i gennemsnit 109 dage at sælge en lejlighed, hvilket svarer til salgstiden i de forudgående syv måneder. Salgstiden for villaer og rækkehuse er faldet i løbet af 2024, så det i september gennemsnitligt tog 127 dage, før en køber slog til.

Årlig opsparing på 98.000 kroner

Hvis vismændenes prognose holder stik, vil et gennemsnitligt hus være næsten 700.000 kroner mere værd om syv år, fortæller Lise Nytoft Bergmann fra Nordea Kredit. Hun har omregnet prognosen med udgangspunkt i en villa på 140 kvadratmeter.

»Vismændene forudser, at huspriserne stiger med 31 procent fra 2023 til 2030, og et gennemsnitligt hus vil dermed 689.000 kroner mere værd om syv år. Det svarer til, at husejerne forventes at ”tjene” godt 98.000 kroner om året på deres ejerskab. Det er en meget flot opsparing, og ikke mindst når man tager i betragtning, at den er skattefri for langt de fleste boligejere,« siger Lise Nytoft Bergmann.

I 2023 kostede et gennemsnitligt hus på 140 kvadratmeter cirka 2.253.000 kroner, og det forventes at stige til 2.337.000 kr. i 2024 og til 2.418.000 kroner i 2025. I 2030 vil prisen være oppe på 2.942.000 kroner. Det viser beregningen fra Lise Nytoft Bergmann, chefanalytiker og boligøkonom, Nordea Kredit.