Top-20: Bedst sælgende ejendomsmæglere i Danmark

I 2022 indtager ejendomsmæglerkæden danbolig fem pladser på toptyvelisten over de mest sælgende ejendomsmæglere i Danmark.

© danbolig Holbæk

Fem butikker fra mæglerkæden danbolig er nået gennem nåleøjet og stryger direkte ind på listen over landets mest sælgende ejendomsmæglere. Det viser opgørelsen over de mæglerbutikker, som har gennemført flest handler det seneste år.

Placeret helt i toppen af listen med en andenplads står danbolig i Holbæk. De seneste fem år har butikken i Holbæk været ubesejrede danmarksmestre i boligsalg og kan nu kalde sig for den næstmest sælgende mæglerbutik i Danmark med 421 underskrevne handler i 2022.

”Det har været et svært år for boligmarkedet i almindelighed og for danskernes økonomi i særdeleshed. Så vi er om muligt endnu mere stolte af, at vi i det seneste år har kunnet hjælpe så mange af vores kunder med deres boligsalg. Det er vi meget tilfredse med,” siger Henrik Larsen, indehaver af danbolig Holbæk.

Stor opbakning fra kunder

De øvrige butikker på listen er danbolig Aarhus C, som med 245 handler indtager en 8. plads. Plads nummer 9 bliver indtaget af danbolig Silkeborg med 237 handler. På en 16. plads står danbolig Herning med 188 handler, mens danbolig Vejle krydser målstregen med 183 handler og placerer sig som nummer 20.

Samtlige af kædens butikker på toptyvelisten er gengangere og var også repræsenteret på listen sidste år. I år kan danbolig Aarhus C desuden fejre et enestående 10-års jubilæum som den mest sælgende ejendomsmægler i Aarhus Kommune siden 2013.

”Vi er superstolte over at indtage hele fem placeringer på listen og tilmed 3 pladser i top-10. Det er et klart signal om, at vores butikker oplever en stor opbakning fra deres kunder og derfor står bundsolidt i deres respektive markedsområder,” siger Per Bie, administrerende direktør i danbolig a/s, og tilføjer:

”Det er værd at bemærke, at alle vores butikker på listen er gengangere. Der er ingen tvivl om, at det er flot at opnå en plads på listen et enkelt år, men den egentlige styrkeprøve består i at gentage præstationen år efter år. Jeg er derfor ekstra stolt over, at vi kun har gengangere med på listen.”

Top-20: Mest sælgende mæglere i 2022

Nr. Butik Handler
1 Anden butik 726
2 danbolig Holbæk 421
3 Anden butik 347
4 Anden butik 283
5 Anden butik 264
6 Anden butik 264
7 Anden butik 251
8 danbolig Aarhus C  245
9 danbolig Silkeborg  237
10 Anden butik 227
11 Anden butik 203
12 Anden butik 202
13 Anden butik 202
14 Anden butik 193
15 Anden butik 190
16 danbolig Herning  188
17 Anden butik 187
18 Anden butik 186
19 Anden butik 186
20 danbolig Vejle 183
21 Anden butik 183

Kilde: Handelstallene inkluderer alle boligtyper samt projektboliger, helårs- og fritidsgrunde. Tallene dækker hele 2022 og er trukket fra Boligsiden d. 14. januar 2023, da tallene er 14 dage forsinket.