Vi søger en erfaren ejhendomsmægler
- eller en stærk sælger med lokalkendskab til Esbjerg!

Hos danbolig Esbjerg elsker vi at sælge boliger – og det kan mærkes både på kontoret og ude hos vores kunder. Vi søger nu en ny kollega, da vores dygtige medarbejder Martin flytter til en anden landsdel.
Vi leder efter dig, som enten er en erfaren og dygtig ejendomsmægler med lokalt kendskab til Esbjerg og omegn – eller dig, som har solid salgserfaring og ved, hvordan man taler med mennesker.
Hvad vi lægger vægt på:
- Du har erfaring som ejendomsmægler – eller har arbejdet med opsøgende salg og kan dokumentere gode resultater
- Du har et stærkt lokalkendskab til Esbjerg og nærområdet
- Du er menneskekender og trives med at være i kontakt med mange forskellige typer kunder
- Du er ambitiøs, selvstændig og proaktiv, men sætter samtidig pris på teamwork og god stemning
- Du har en god energi og elsker en arbejdsdag, hvor tempoet er højt og ingen dage er ens
Hvad vi tilbyder:
- En stærk og velkendt brandprofil som en del af danbolig-kæden
- En arbejdsplads med højt humør, gode kolleger, som sætter en ære i at gøre tingene ordentlig og en kultur, hvor vi hjælper hinanden
- Adgang til et bredt netværk og moderne værktøjer, der gør dit arbejde nemmere og mere effektivt
- En mulighed for at udvikle dig både fagligt og personligt
- Løn efter kvalifikationer, gode vilkår generelt og en arbejdsplads med højt til loftet
Vil du med på holdet?
Send din ansøgning og CV til os snarest muligt – vi indkalder til samtaler løbende. Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte os på tlf. 75124200 eller e-mail jan.pedersen@danbolig.dk
Vi glæder os til at høre fra dig!