Ejendomsmægler med salgs- og vurderingsprofil søges til danbolig Nordfyn

Er du stærk til salg, god med mennesker og har du lyst til at være med til at bygge en stærk ejendomsmæglerbutik på Nordfyn? danbolig Nordfyn søger en ambitiøs profil til vores nye forretning i Otterup, hvorfra vi arbejder med boligsalg i hele Nordfyns Kommune.

Du kan være uddannet ejendomsmægler med erfaring fra branchen – men du kan også komme med en stærk baggrund inden for salg og relationer og have lyst til at udvikle dig inden for salg og vurdering af boliger.

Det vigtigste for os er din salgsforståelse, dit drive og din evne til at skabe gode relationer.

Og kender du Nordfyn? Endnu bedre.

Er du fra Otterup, Søndersø, Bogense eller en af de øvrige byer på Nordfyn, er det et stort plus. Lokalkendskab, relationer og et stærkt netværk er værdifuldt, når man skal rådgive boligejere og skabe en stærk lokal forretning.

Ny butik – men ikke nye på Nordfyn

Vores butik i Otterup er ny, men danbolig er langt fra ny i området.

Markedsområdet overtages fra en af vores eksisterende forretninger, som gennem en årrække har haft stor aktivitet på Nordfyn. Vi har derfor allerede haft danbolig-skilte stående rundt omkring i kommunen i mange år og har gennem tiden solgt mere end 100 boliger på Nordfyn.

Det er netop den eksisterende aktivitet og efterspørgsel, der nu gør det naturligt at tage næste skridt og åbne en fysisk forretning i Otterup.

For dig betyder det, at du får mulighed for at være med til at bygge en ny butik op og få stor indflydelse på dens udvikling – uden at skulle starte fra nul.

En større organisation i ryggen

danbolig Nordfyn er en del af en samlet ejerkreds med 8 afdelinger og mere end 30 kolleger, der dækker Odense, Middelfart, Kerteminde og Nordfyn.

Vi arbejder tæt sammen på tværs af kommuner og forretninger og deler både erfaringer, købere, viden og faglig sparring.

Vi har samtidig erfaring med at bygge nye forretninger op. Senest har vi gjort det i Middelfart, hvor vores forretning på relativt kort tid har etableret sig blandt de større ejendomsmæglerforretninger i området.

På Nordfyn er ambitionerne de samme.

Din rolle

Du bliver en central del af danbolig Nordfyn og kommer til at arbejde tæt med både nye og eksisterende kunder.

Du kommer blandt andet til at arbejde med:

  • Opsøgende salg og kontakt til potentielle boligsælgere

  • Vurderinger og kundemøder

  • Opfølgning på leads og eksisterende kunder

  • Fremvisninger og dialog med købere

  • Arbejde med køberkartotek og lokale kundeemner

  • Salg og løbende opfølgning på egne aktiviteter

  • Opbygning af relationer og synlighed på hele Nordfyn

Har du ikke en klassisk ejendomsmæglerbaggrund, men den rette salgsprofil, kan rollen i højere grad bygges op omkring salg, kundekontakt og vurdering, samtidig med at du udvikler din faglighed.

Hvem leder vi efter?

Din baggrund kan være forskellig. Du kan eksempelvis være:

  • Uddannet ejendomsmægler

  • Ejendomsmæglertrainee med erfaring fra branchen

  • En erfaren salgsprofil, der ønsker at prøve kræfter med ejendomsmæglerbranchen

  • Dokumenteret salgserfaring

Vi lægger især vægt på, at du:

  • Har stærk salgsforståelse og lyst til at skabe resultater

  • Er god til mennesker og naturligt skaber relationer

  • Tager initiativ og følger mulighederne helt til dørs

  • Er arbejdsom, selvstændig og har masser af gå-på-mod

  • Har ambitioner om at udvikle dig

  • Gerne har et godt kendskab til Nordfyn og lokalområdet

Hvad tilbyder vi?

Hos danbolig Nordfyn får du muligheden for at være med til at bygge en ny lokal forretning op, samtidig med at både kundegrundlaget, erfaringen og organisationen allerede er på plads.

Du får blandt andet:

  • En central rolle i udviklingen af danbolig Nordfyn

  • Stor mulighed for at præge både din egen rolle og forretningens udvikling

  • Tæt sparring med erfarne ejendomsmæglere og ledere

  • Mere end 40 kolleger og 8 afdelinger at trække på.

  • Samarbejde på tværs af Odense, Middelfart, Kerteminde og Nordfyn

  • Mulighed for hurtigt at få ansvar

  • Et stærkt fagligt og socialt miljø

  • Gode muligheder for at udvikle dig inden for både salg og vurdering

Vi leder ikke efter én bestemt uddannelse eller én bestemt karrierevej.

Vi leder efter den rette person til Nordfyn – som har lyst til at være med til at bygge noget stort.

Skal du med på holdet?

Send din ansøgning til simon.soerensen@danbolig.dk.

Har du spørgsmål til stillingen, er du også meget velkommen til at kontakte os på ovenstående mail.

Ansøgninger behandles naturligvis med diskretion.

Er du heller ikke så ejendomsmægleragtig?

Hos danbolig ønsker vi at gøre op med fordommene om branchen. Hver dag gør vi os umage, når vi møder vores kunder såvel som kolleger. Vi tror på, at ærlighed, troværdighed og seriøsitet er vejen frem – og at ordentlighed aldrig går af mode.

Har du det også sådan?