danbolig Herning søger ejendomsmægler-trainee og kontortrainee

job hos danbolig

1 ejendomsmæglertrainee og 1 kontortrainee søges med opstart til sommer 2024

Generelt for begge trainees kan vi tilbyde et job i et high perfomance team på 10 medarbejdere - 3 sagsbehandlere og 7 ejendomsmæglere, hvor der bare er gang i den. Vi sætter høj faglighed, ordentlighed og et godt kollegaskab med uformel omgangstone i højsædet.

Vi tilbyder et toårigt trainee forløb, hvor du vil komme omkring alle dele af en ejendomshandel. Kontortrainee forløbet vil være koncentreret omkring alle faser i sagsbehandlingen, men der vil også forekomme opgaver i marken. Ejendomsmæglertrainee forløbet vil primært omfatte opgaver i marken, men der er også opgaver på kontoret, som skal løses.

Opgaver som ejendomsmæglertrainee:

Du skal fremvise masser af boliger for mulige købere, afholde åbent hus-arrangementer, opsætte til salg-skilte, foretage opsøgende salg og assistere ejendomsmæglerne på kontoret med hjælp til købsaftaler mv. Du kommer til at indgå i weekendvagter – både i marken og på kontoret. Du skal også arbejde selvstændigt med vores køberkartotek samt leads.

Opgaver som kontortrainee:

Du kommer til at lave hele sagsgangen fra A-Z – oprette salgsopstilling, lave købsaftaler og tinglyse skøder og al eftersagsbehandling. Du kommer til at indgå i weekendvagter på kontoret. Derudover skal du hjælpe vores SoMe ansvarlige med at lave diverse opslag. Du kommer til at arbejde med leads, køberkartotek og skal være behjælpelig med at afholde åbent hus/boligsightseeing.

Vi tilbyder dig et job i en stærk kæde med gode samarbejdspartnere og et godt uddannelsesforløb via danbolig og Dansk Ejendomsmæglerforening. Herudover har du i hverdagen direkte kontakt med forretningens indehavere, der har mange års erfaring, og som vil sikre dig optimale betingelser for at blive en dygtig ejendomsmægler.

Er du interesseret, så send din ansøgning til indehaver og ejendomsmægler Henrik Ladegaard på henrik.ladegaard@danbolig.dk. Vi har ikke nogen ansøgningsfrist men nedtager stillingen, når den er besat.

Bemærk venligst, at ansøgninger kun modtages via mail og sammen med et vellignende billede af dig selv.