Ejendomsmægler trainee søges til danbolig Præstø

job hos danbolig

danbolig Præstø søger en trainee til vores helt nye forretning i Præstø.

Du vil blive en del af et helt nyt, kompetent og resultatorienteret team, hvor god kundeservice, seriøs rådgivning, loyalitet og troværdighed er en selvfølge. Du vil også blive en del af flere forretninger med mange gode kollegaer, sociale arrangementer og god sparring.

Det betyder meget for os, at vores nye trainee har evnerne og viljen til at gøre en ekstra indsats.

Vi forventer, at du:

  • Er uddannet finansøkonom eller anden relevant uddannelse.
  • Er kundeorienteret og kan skabe tillid.
  • Er serviceminded og flittig. 
  • Har et godt overblik og kan håndtere mange bolde i luften.
  • Er pligtopfyldende og kan overholde deadlines.
  • Har mulighed for at arbejde på skæve arbejdstider og i weekender.
  • Lokalkendskab til Præstø er en fordel
  • Har kørekort og bil
  • Vigtigst af alt - brænder for at lave en karriere i ejendomsbranchen.

Vi tilbyder:

En spændende, travl og afvekslende hverdag med selvstændige arbejdsopgaver med gode muligheder for faglig og personlig udvikling og efteruddannelse. En dynamisk arbejdsplads med god holdånd og plads til smil i en seriøs ejendomsmæglerkæde med stærke samarbejdspartnere.

Hvis du er interesseret:

Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at ringe til Daglig Leder, Mikkas på 91161980.

Ansøgning:

Send din ansøgning pr. mail til: mia.borch@danbolig.dk. Der er løbende ansøgningsfrist.