danbolig Ballerup/Smørum søger en Køberrådgiver & Sagsbehandler til vores forretning med tiltrædelse snarest
Vi i danbolig Ballerup/Smørum søger en dygtig og serviceminded
Køberrådgiver/Sagsbehandler, som har lyst til at være en del af vores fortsatte vækstrejse. Er du skarp på prisforhandling, elsker kundekontakt og brænder for at hjælpe boligkøbere i mål? Så er det måske dig, vi søger!
Hvem er vi?
Vi er en ejendomsmæglervirksomhed med mere end 30 års erfaring i
Ballerup, Måløv, Skovlunde og Smørum. Hos os er kvalitet, stærke relationer og en positiv arbejdsatmosfære i højsædet. Vores team består af 6 engagerede medarbejdere, med hver vores spidskompetencer – og vi mangler dig!
Hvad kommer du til at lave?
- Hjælpe vores kunder kunder med alt i købsprocessen - prisforhandling, den juridiske gennemgang og generel rådgivning i købsprocessens faser
- Eftersagsbehandling & udarbejde købsaftaler
- Sikre god kundeservice og skabe tryghed for vores købere
- Eventuelt udarbejde skøder og refusionsopgørelser
Hvad kan vi tilbyde?
- En stabil og velfungerende virksomhed med dygtige og engagerede
kollegaer - Spændende og alsidige arbejdsopgaver
- Fleksible arbejdstider
- Videreuddannelse gennem danbolig a/s og DE
- En uformel og hyggelig omgangstone
- En attraktiv lønpakke
Hvem er du?
- Smilende, imødekommende og serviceminded
- Struktureret og klar på nye udfordringer
- En teamplayer, der kan arbejde selvstændigt og opsøgende
- Uddannet ejendomsmægler med erfaring fra branchen
- Dygtig til at yde professionel køberrådgivning fra start til slut
- Kan arbejde selvstartende, målrettet og opsøgende
- Stærk i skrift og tale – og gerne med lokalkendskab (ikke et krav, men en fordel)
Hvis du er interesseret:
Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at ringe til Nicolas Dreyer på 23 35 65 18.
Ansøgning:
Henvend dig i butikken eller send en ansøgning pr. mail til
nicolas.dreyer@danbolig.dk.
Ansøgningen vil selvfølgelig blive behandlet fortroligt
Er du heller ikke så ejendomsmægleragtig?
Hos danbolig ønsker vi at gøre op med fordommene om branchen. Hver dag gør vi os umage, når vi møder vores kunder såvel som kolleger. Vi tror på, at ærlighed, troværdighed og seriøsitet er vejen frem – og at ordentlighed aldrig går af mode.
Har du det også sådan?