Sagsbehandler med erfaring indenfor eftersalg søges
Hos danbolig Aarhus søger vi en dygtig, struktureret og effektiv sagsbehandler med erfaring indenfor eftersagsbehandling i forbindelse med salg af fast ejendom. Du vil blive en del af et kvalitetsbevidst og resultatorienteret team, hvor troværdighed og det at "gøre sig umage" er en selvfølge.
Du vil opleve at blive en del af en arbejdsplads med mange, gode kollegaer. Vi vægter fællesskab og samarbejde højt, og det er vigtigt for os, at vores medarbejdere trives både fagligt, socialt og i fællesskabet. Der vil være mulighed for kontorplads i Aarhus City, Aarhus Ø eller i Risskov.
Dine arbejdsopgaver
- Eftersagsbehandling
- Berigtigelse, herunder udarbejdelse af skøde og refusionsopgørelse etc.
- Kundebetjening i butik og pr. telefon
- Køberrådgivning er ikke et must, men et stort plus.
Listen er ikke udtømmende, hvorfor der kan være flere opgaver efter kvalifikationer
Det er et krav, at du:
- Har solid erfaring med eftersalg i forbindelse med salg af fast ejendom
- Er god til at samarbejde
- Er omstillingsparat og at du trives i et boligmarked, hvor tingene til tider går stærkt
- Kan arbejde effektivt, selvstændigt og i fællesskab med dine kollegaer
Vi tilbyder blandt andet:
- En dynamisk arbejdsplads med dygtige kollegaer
- Spændende arbejdsopgaver
- Mulighed for fleksibilitet vedr. mødetider
- Videreuddannelse indenfor danbolig A/S og DE
- Fast aflønning
Ansøgning
Send en ansøgning pr. mail til l.franck@danbolig.dk. Frist d.25/1 - 2026.
Ansøgningen vil selvfølgelig blive behandlet fortroligt