Sagskoordinator søges til danbolig Frederikssund

Vi søger en dygtig sagskoordinator til vores ejendomsmæglerbutik i Frederikssund.

Om jobbet

Vi tilbyder en spændende stilling, hvor du får ansvaret for al sagsbehandling sammen med vores 1. års sagskoordinator.

Du vil blive en del af et ambitiøst og resultatorienteret team, hvor god kundeservice, seriøs rådgivning, engagement og troværdighed er en selvfølge.

Om arbejdsopgaverne

Dine arbejdsopgaver vil være sagsbehandling af alle handlens faser med fokus på:

  • Førsalg, herunder klargøring af købsaftale

  • Eftersalg, herunder sælgerbetingelser

  • Kundebetjening i forretningen, pr. telefon og mail

  • Kvalitetssikring

  • Hvis du er certificeret køberrådgiver, er det et stort plus men ikke et krav. 

Om dig

Stillingen kræver, at du har erfaring fra en tilsvarende stilling enten som trainee eller som sagskoordinator. Vi prioriterer en meget høj grad af faglighed og ser gerne, at du er uddannet ejendomsmægler (alternativt har en tilsvarende baggrund) eller på vej til at blive det.

Om det praktiske

Tiltrædelse snarest - men vi venter gerne på den rette.

Hvis du vil høre yderligere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Klaus Jørgensen på mobil 20483704

Ansøgning, som selvfølgelig behandles fortroligt, bedes sendt til klaus.joergensen@danbolig.dk hurtigst muligt, da samtaler tages løbende.

Er du heller ikke så ejendomsmægleragtig?

Hos danbolig ønsker vi at gøre op med fordommene om branchen. Hver dag gør vi os umage, når vi møder vores kunder såvel som kolleger. Vi tror på, at ærlighed, troværdighed og seriøsitet er vejen frem – og at ordentlighed aldrig går af mode.

Har du det også sådan?