Salgstrainee søges til danbolig Nordfyn

Har du salg i blodet, masser af drive og lyst til at skabe en karriere i ejendomsmæglerbranchen?

danbolig Nordfyn søger en salgstrainee til vores nye forretning i Otterup, hvorfra vi arbejder med boligsalg i hele Nordfyns Kommune.

Måske er du finansøkonom med salgserfaring. Måske arbejder du allerede med salg og kundekontakt og er klar til at prøve kræfter med ejendomsmæglerbranchen. Det vigtigste for os er din energi, din salgsforståelse og dit ønske om at blive rigtig dygtig.

Har du lokal tilknytning til Otterup, Søndersø, Bogense eller et andet sted på Nordfyn, er det et stort plus – men ikke et krav. Det vigtigste er, at du har drive, er god med mennesker og har lyst til at udvikle dig.

Ny butik – men ikke nye på Nordfyn

Vores butik i Otterup er ny, men danbolig har arbejdet på Nordfyn i mange år.

Markedsområdet overtages fra en af vores eksisterende forretninger, som gennem en årrække har haft stor aktivitet i kommunen. Vi har derfor allerede haft danbolig-skilte stående rundt omkring på Nordfyn i mange år og har gennem tiden solgt mere end 100 boliger i kommunen.

Den eksisterende aktivitet og efterspørgsel gør, at vi nu tager næste skridt og åbner en fysisk forretning i Otterup.

Som salgstrainee får du derfor en særlig mulighed for at komme med fra starten, få ansvar og være med til at bygge butikken større – uden at starte fra nul.

Din rolle

Som salgstrainee bliver du en aktiv del af salgsarbejdet og får mere ansvar i takt med din udvikling.

Du kommer blandt andet til at arbejde med:

  • Kontakt og opfølgning på potentielle boligsælgere

  • Leads og eksisterende kunder

  • Fremvisninger og dialog med købere

  • Arbejde med køberkartotek

  • Forberedelse til vurderinger og kundemøder

  • Salgsaktiviteter og løbende opfølgning

  • Opbygning af relationer og synlighed på Nordfyn

Målet er, at du udvikler dig inden for salg, kundedialog og vurdering og gradvist kan tage et større ansvar i forretningen.

Hvem leder vi efter?

Vi leder efter dig, der:

  • Har stærk salgsforståelse og trives med kundekontakt

  • Er udadvendt og god til at skabe relationer

  • Har energi, drive og lyst til at skabe resultater

  • Tager initiativ og følger dine opgaver helt til dørs

  • Er arbejdsom og ikke bange for at tage fat

  • Har ambitioner om at udvikle dig

  • Fungerer godt både selvstændigt og som en del af et team

  • Gerne har et godt kendskab til Nordfyn og lokalområdet

Din baggrund kan være forskellig. Du kan eksempelvis være finansøkonom, have erfaring fra salg eller kundeservice eller allerede have prøvet kræfter med ejendomsmæglerbranchen.

En større organisation i ryggen

danbolig Nordfyn er en del af en samlet ejerkreds med 8 afdelinger og mere end 30 kolleger på tværs af Odense, Middelfart, Kerteminde og Nordfyn.

Vi arbejder tæt sammen på tværs af forretningerne og deler erfaringer, købere, viden og faglig sparring.

Vi har også erfaring med at bygge nye forretninger op. Senest har vi gjort det i Middelfart, hvor vores forretning på relativt kort tid har etableret sig blandt de større ejendomsmæglerforretninger i området.

På Nordfyn er ambitionerne de samme.

Hvad tilbyder vi?

Hos danbolig Nordfyn får du:

  • Mulighed for at komme med fra starten i en ny butik

  • Stor mulighed for at udvikle dig og få ansvar

  • Tæt sparring med erfarne ejendomsmæglere og ledere

  • Mere end 40 kolleger og 8 afdelinger at trække på

  • Erfaring med hele salgsprocessen

  • Et stærkt fagligt og socialt miljø

  • Mulighed for at være med til at bygge en stærk lokal forretning på Nordfyn

Vi leder efter en person, der har lyst til mere end bare at få et job.

Vi leder efter en salgstrainee, der har lyst til at udvikle sig sammen med danbolig Nordfyn.

Skal du med på holdet?

Send din ansøgning til simon.soerensen@danbolig.dk.

Har du spørgsmål til stillingen, er du også meget velkommen til at kontakte os på ovenstående mail.

Ansøgninger behandles naturligvis med diskretion.

Er du heller ikke så ejendomsmægleragtig?

Hos danbolig ønsker vi at gøre op med fordommene om branchen. Hver dag gør vi os umage, når vi møder vores kunder såvel som kolleger. Vi tror på, at ærlighed, troværdighed og seriøsitet er vejen frem – og at ordentlighed aldrig går af mode.

Har du det også sådan?