Privatlivspolitik for whistleblowerordning
DANBOLIG A/S SAMT SELSKABETS SELVSTÆNDIGE, LOKALE MÆGLERVIRKSOMHEDER
Denne privatlivspolitik forklarer, hvordan danbolig a/s samt selskabets selvstændige, lokale mæglervirksomheder ("danbolig", "vi'' eller ''os'') behandler personoplysninger i forbindelse med indberetninger til danboligs whistleblowerordning.
Nedenfor beskrives nærmere hvilken behandling af personoplysninger, der finder sted, og hvilke rettigheder du har, hvis der rapporteres om dig via whistleblowerordningen, samt dine rettigheder, hvis du benytter whistleblowerordningen til at foretage en indberetning om en anden person.
Der henvises i øvrigt til danboligs whistleblowerpolitik, hvor du kan læse, hvem der kan foretage indberetninger, og hvem der kan indberettes om.
Denne politik vedrører kun håndtering og undersøgelse af indberetninger under whistleblowerordningen.
1. Dataansvarlig
Hvis din indberetning vedrører en af danbolig a/s' selvstændige, lokale mæglervirksomheder, er den juridiske enhed, som er ansvarlig for behandlingen af dine personoplysninger, den pågældende selvstændige, lokale mæglervirksomhed, som din indberetning vedrører.
Du kan finde en liste over de selvstændige, lokale mæglervirksomheder her: https://danbolig.dk/ejendomsmaegler.
Hvis din indberetning derimod vedrører danbolig a/s, er den juridiske enhed, som er ansvarlig for behandlingen af dine personoplysninger:
danbolig a/s
CVR.nr.: 13186502
Sejrøgade 9, st.
2100 København Ø
E-mail: compliance@danbolig.dk
2. Beskrivelse af behandlingen
3. Orientering til den anmeldte og berigtigelse
Hvis der bliver indrapporteret om dig via whistleblowerordningen, vil du blive underrettet hurtigst muligt efter at en foreløbig undersøgelse har fundet sted, og alle relevante beviser er sikret, og du vil i den forbindelse få information om:
- Identiteten på den/de personer, som er ansvarlige for undersøgelsen af anmeldelsen
- En beskrivelse af anmeldelsens indhold
Som anført nedenfor i afsnittet om dine generelle rettigheder, har du ret til at få indsigt i anmeldelsen, der er indgivet om dig.
Du har også ret til at anmode om at få berigtiget information i anmeldelsen, som du mener er urigtig, vildledende eller ufuldstændig. Hvis din anmodning om berigtigelse ikke kan imødekommes, vil oplysningerne blive suppleret med dine bemærkninger.
4. Konsekvenser ved behandlingen
Indberetning til og undersøgelse af indberetninger til whistleblowerordningen kan have betydelige konsekvenser for den berørte person, idet indberetninger vedrører overtrædelser eller mistanke om overtrædelser af forhold omfattet af whistleblowerloven, således som ordningen i øvrigt er afgrænset i danboligs whistleblowerpolitik. Indberetninger kan således kunne få strafferetlige eller ansættelsesretlige konsekvenser for den berørte person, herunder politianmeldelse eller afskedigelse.
Tilsvarende kan indberetning til whistleblowerordningen have betydelige konsekvenser for whistlebloweren, hvis der er tale om en bevidst falsk indberetning. Sådanne tilfælde kan bl.a. få strafferetlige eller ansættelsesretlige konsekvenser, herunder politianmeldelse eller afskedigelse.
5. Overførsler til lande udenfor EU/EØS
Dine personoplysninger kan overføres til lande uden for EU/EØS, herunder til vores databehandlere. I sådanne tilfælde sikrer vi et gyldigt overførselsgrundlag f.eks. i form af Europa-Kommissionens standardkontrakter mv. for overførsler til tredjelande, som ikke er anerkendt af den Europæiske Kommission som havende et tilstrækkeligt sikkerhedsniveau.
6. Dine generelle rettigheder
Du har følgende rettigheder:
- Du har ret til at anmode om indsigt i, berigtigelse af eller sletning af dine personoplysninger.
- Du har også ret til at modsætte dig behandlingen af dine personoplysninger og få behandlingen af dine personoplysninger begrænset.
- Du har ret til at modtage de personoplysninger, som du selv har afgivet, i et struktureret, almindeligt anvendt og maskinlæsbart format (dataportabilitet).
- Du kan altid indgive en klage til en databeskyttelsestilsynsmyndighed, f.eks. Datatilsynet.
Derudover har du ret til at gøre indsigelse mod vores behandling af dine personoplysninger:
- Hvis vores behandling af dine personoplysninger er baseret på artikel 6, stk. 1, litra e (samfundets interesse eller offentlig myndighedsudøvelse) eller artikel 6, stk. 1, litra f (interesseafvejning) (se ovenfor under behandlingsgrundlag), har du til enhver tid ret til at gøre indsigelse mod en sådan behandling af grunde, der måtte vedrøre din særlige situation.
Der kan være betingelser eller begrænsninger til disse rettigheder. Det er derfor ikke sikkert, at du f.eks. har ret til at få slettet oplysninger om dig i det konkrete tilfælde - dette afhænger af de konkrete omstændigheder i forbindelse med behandlingsaktiviteterne.
Du kan gøre brug af dine rettigheder ved at kontakte compliance@danbolig.dk.
7. Spørgsmål
Hvis du har spørgsmål vedrørende denne politik, er du velkommen til at tage kontakt til compliance@danbolig.dk.
Sidst opdateret: 17. januar 2024