8 arkitekttegnede 1-plans rækkehuse i Gislinge
4532 Gislinge

  • 2.295.000 kr. 108 m²
  • Kontantpris 2.295.000 kr.
  • Ejerudgift 2.102 kr./md.
  • Boligareal 108 m²
  • Energimærke
  • Udbudsform Salg

Velkommen til 8 arkitekttegnede 1-plans rækkehuse i Gislinge

Nyt spændende projekt centralt i Gislinge med rækkehuse i høj kvalitet og med højt til loftet og en fantastisk rumfornemmelse. Husene er klar til at imponere en ny familie med sin gennemtænkte indretning, fine og kække detaljer plus sit eminente lysindfald. Til boligerne vil der være en lukket og let have med skønne terrassemiljøer, så solskinsdage og sommeraftener også kan nydes til fulde. Husene udmærker sig med den ensidige taghældning, de store sydvestvendte vinduespartier ligesom de store terrasser tilføjer det store opholdsrum ekstra plads. Boligerne er klar til indflytning i vinteren 2022/2023 og alt fremstår særdeles indbydende og moderne. Husene opføres i ét plan med en dejlig have. Hjertet af huset er det super lækre og store opholdsmiljø med stue og køkken i åben forbindelse med hinanden, hvor de høje vinduespartier byder naturen indenfor, ligesom lofthøjden giver en helt fantastisk fornemmelse i boligen. Endvidere er der i alt tre gode soveværelser, samt lækkert flisebadeværelse med bruseniche og enten vindue i gavlen eller ovenlys vindue. Kort sagt kan I glæde jer til at flytte ind i en bolig, der til fulde lever op til tidens standarder, og som giver det moderne familieliv de bedst tænkelige rammer. Husets arkitektur giver jer mest mulig glæde af de smukke omgivelser. Her er helt uhindret udsigt til haven via vinduespartier i kæmpeformat. Udenfor venter en hyggelig forhave med eget udhus og bag huset finder I den skønne have. Den vil hurtigt få status som det oplagte samlingssted for familie og gode venner i sommerhalvåret. Alt i alt matcher bolig og beliggenhed i høj grad hinanden, og begge dele ligger i den allermest attraktive ende af skalaen. Udstykningen ligger for enden af en lukket vej i Gislinge. Gislinge er et moderne bysamfund, beliggende 10 min. kørsel fra Holbækmotorvejen- ca. 55 min. kørsel fra Rådhuspladsen. I Gislinge er der togforbindelse til Holbæk, en Dagli' Brugs, der har åbent alle ugens dage samt en god skole til og med 9. klasse samt flere børnepasningsmuligheder. Byens samlingspunkt er de grønne boldbaner og sportshallen, som er beliggende midt i byen. Gislinge er kendt for sit gode foreningsliv, med mange gode byfester og sportsaktiviteter.

1 boliger til salg i 8 arkitekttegnede 1-plans rækkehuse i Gislinge, 4532 Gislinge

Kontakt os

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om projektet? Send en besked til os.