Kernehusene Helsinge
Lige nord for Helsinge, blot få minutter fra bymidten, finder du Kernehusene. Et grønt og moderne rækkehuskvarter, midt i Helsinges nye bydel, Troldebakkerne. I Kernehusene går det gode familieliv hånd i hånd med hverdagens praktik. Og der er gode rammer for både privatlivet, det aktive naboskab og for fælles, gode oplevelser.
Gode rammer for hele familien
Som beboer i Kernehusene får du et etplans rækkehus med lyse, velindrettede rum, der skaber gode rammer for hele familien. Også i en travl hverdag, hvor det praktiske er i førersædet. I forlængelse af din bolig finder du eksempelvis både egen private parkeringsplads og et grønt for-areal med god plads til leg - eller til at samles om aftensmaden i de varme måneder. Her kan inde- og udeliv smelte sammen i trygge rammer for både voksne og børn.
En landsby i byen
Selvom din bolig i Kernehusene er et moderne, nyopført rækkehus, kan vi sagtens love dig et nabolag med masser af sjæl. Og du vil opleve, at livet her minder om det på en klassisk villavej. Den nye bydel, Troldebakkerne, er nemlig indrettet i mindre klynger, der sikrer ro, naboskab og tryghed. Flytter du ind i Kernehusene, bliver du beboer i en lille landsby – tæt på Helsinge by.
Kernehusene byder på 3- og 4-værelses rækkehuse fra 10.100 kr/md. Rækkehusene har en optimal planløsning med store, reelle rum, hvor loftshøjden i stuen stiger for at ende i et stort, smukt vinduesparti mod haven. Til rækkehuset får du privat indkørsel og egen p-plads og terrasse, hvor en grøn hæk og et skur skaber intimitet og privatliv ved huset. I Kernehusene får du også adgang til gæsteværelse og fælleshus med køkken og plads til fællesspisning og private fester.
Udlejningen af Kernehusene starter d. 4. september 2022, og der er indflytning fra februar 2023.
Kontakt os
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om projektet? Send en besked til os.