Villalejlighed
Nyhed!

Smallegade 41A, 1.
2000 Frederiksberg

  • 11.495.000 kr. 105 m² 5 rum
  • Kontantpris 11.495.000 kr.
  • Ejerudgift 2.673 kr.
  • Boligareal 105 m²
  • Rum 5
  • Energimærke

149 fantastiske etagemeter med stor ugeneret terrasse, centralt på Frederiksberg!

Selv hvis man fik helt frie hænder, er det umuligt at gengive stemningen fra denne helt og aldeles unikke lejlighed på Smallegade skråt overfor Sokkelunds Café 100 meter fra Frederiksberg Have. Bygningen fra 1883 er i sig selv noget særligt og især gården, der om sommeren er fuld af tunge vinklaser massevis af figner fra de to figentræer, skaber den unikke stemning, og gør ejendommen til noget helt særligt. Boligen indeholder blandt andet et Poggenphol-køkken, eksklusive trægulve og en superfin tagetage - velkommen til!

Boligen ligger på førstesalen af ejendommen og er gennemgående istandsat inden for de sidste 10-15 år. Det flotte Poggenphol-køkken kom til i 2010, hvor der også blev lagt gennemgående Wenge-gulve, og badeværelset fik smukt Versace-flisegulv, Vola-armaturer og Philip Starck toilet. I 2018 blev opgangen, som i øvrigt er helt privat, renoveret med nye fliser, nyt loft og ny el. I 2022 fik bygningen nyt tag, og tagetagen blev renoveret og fik blandt andet nye Velux-vinduer og en kvist med zink-inddækning.

Det er således en særdeles sund og opdateret bolig, I kommer til at bo i. Det smukke Wenge-gulv i rødbrune nuancer giver boligen karakter og fortsætter gennem stue, køkken og entré i underetagen. Ligeså imponerende er køkkenet, der byder på hvide, strømlinede fronter og mørke træbordplader, der matcher gulvbrædderne. Hvidevarerne er fortrinsvis fra Gaggenau, og køkkenet oser langt væk af eksklusivitet.

Fra køkkenet følger stuen i åbent forløb. Det er en hyggelig og rummelig stue med et dejligt lysindfald - ikke mindst fra karnappen, der skaber en skøn krog i rummet. Endelig er der et stort badeværelse, som også har plads til vaskemaskine og tørretumbler. Etagen afrundes af en pragtfuld tagterrasse mod øst. Den fik ny træbelægning og glasværn omkring 2022. Her er kig til både gården og gaden, og sommersolen kan nydes fra 11-18.

Der er god chance for, at overetagen tager fusen på dig. Den er super flot lavet og i samme kvalitet som resten af boligen. Dele af overetagen har lave lofter, hvilket skaber en herlig, intim atmosfære. To af rummene minder til forveksling om soveværelser, og etagen giver derfor en masse værdi til boligen. Der er endvidere adgang til et 15 m2 loftsrum direkte fra boligen.

Og nu vi snakker stemning, skal vi huske gården. Den deles med naboenlejligheden samt med Restaurant Frederik Have, en violinbygger og en møbelforretning. Det er et mikrokosmos i egen ret med eksotiske planter og en helt særligt vibe, man ikke finder andre steder. Endelig får du brugsret til en privat parkeringsplads med plads til fire biler.

Særligt om sommeren er det ikke uvant, at et løvebrøl skærer igennem hverdagens trummerum. Nærheden til Frederiksberg Have fornemmes på flere niveauer, og det samme gør sig gældende om Frederiksberg Centeret, metroen (begge linjer) og bydelens flotte udbud af spisesteder og caféer.

En ejendom i en klasse for sig, hvad angår både placering, materialevalg og stemning - ring hellere i dag og bestil en fremvisning!
Boligfakta
Type Villalejlighed
Udbudsform Salg
Energimærke G
Varmekilde Fjernvarme
Byggeår 1883
Etage 1.
Rum 5
Bad 1
Toilet 1
Plan 2
Boligareal 105 m²
2. sal 44 m²
Faciliteter
  • Terrasse
Økonomi
Kontantpris 11.495.000 kr.
Ejerudgift 2.673 kr.
Finansiering
Udbetaling 575.000 kr.
Brutto ekskl. ejerudgift 60.488 kr.
Netto ekskl. ejerudgift 50.057 kr.
Priser på boliglån Tjek boliglån
Vurderingsweekend - Negativ med farve
To personer sidder foran villa og smiler

Skal din bolig med til Vurderingsweekend?

Vurderingsweekend d. 7.-8. marts er for dig, uanset om du bare er nysgerrig eller overvejer at sælge. Vi kommer forbi og giver dig en gratis og uforpligtende vurdering – når det passer dig.

Hvor finder jeg?

Kommunen i tal
Indbyggere 105.840
Skatteprocent 24,57%
Grundskyld 3,1‰
Kirkeskat 0,5%
Kilde: Boligsiden og Geomatic

Boligen ligger i nabolaget Solbjerg

Vil du lære området endnu bedre at kende? Udforsk nabolag
Det kendetegner Solbjerg
God shopping
Gode indkøbsmuligheder
Skøn natur
Kilde: baseret på brugerstemmer
Sælger Siger - Kasse med navn
Derfor flyttede vi hertil

"Vi havde et ønske om at bo i byen når vi blev ældre. Vores ældste datter var flyttet hjemmefra og vores yngste gik på gymnasiet på Frederiksberg. Vi faldt pladask for lejligheden og udearealet så derfor solgte vi vores hus og flyttede før planlagt. "

Sådan er kvarteret

"Fantastisk kvarter. Tæt på Frederiksberg have og cykel/gåafstand til København centrum. Dejlige restauranter og caféer og søde naboer. Bus og metro kun 500 m. Nyt skønt område ved rådhuset med loppemarked hver lørdag fra april til oktober. "

Det viser vi vores gæster

"Terrassen og den dejlige gård. "

Her handler vi

"Frederiksberg centret og alle de små butikker i området. "

Her slapper vi af

"Foran brændeovnen eller på terrassen "

Hvorfor flytter vi herfra

"Vi vil finde et hus sammen med vores datter, hendes kæreste og vores barnebarn "

Har du råd til denne bolig? Med en hurtig online vurdering kender du bedre dine muligheder

Kontakt os

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om denne bolig? Send en besked til os.

Om ejendomsmægleren

1 lignende villalejlighed i nærheden til 9.800.000-13.200.000 kr. på omkring 105 m2

Opret søgeagent
Lejlighed

Stigaardsvej 10, 1., 2900 Hellerup

9.995.000 kr. 104 m² 5 rum

Seneste solgte boliger i danbolig Frederiksberg

Solgt februar 2026
Lejlighed
Solgt

Nordre Fasanvej 60, 1. 12., 2000 Frederiksberg

62 m² 2 rum
Solgt februar 2026
Lejlighed
Solgt

Godthåbsvej 39, 4. tv., 2000 Frederiksberg

68 m² 2 rum
Solgt februar 2026
Lejlighed
Solgt

Bogøvej 6, st.. tv., 2000 Frederiksberg

68 m² 3 rum
Solgt februar 2026
Lejlighed
Solgt

Mariendalsvej 71, st.. th., 2000 Frederiksberg

68 m² 3 rum