Ejerlejlighedsskema
Et ejerlejlighedsskema er et standardskema udarbejdet af Dansk Ejendomsmæglerforening og besvares af ejerforeningens formand eller administrator som et spørgeskema. Skemaet besvarer en række vigtige spørgsmål om forholdene i ejerlejligheden, ejendommen og ejerforeningen.
Fakta om ejerlejlighedsskema
Generalforsamlingen afholdes senest 6 måneder efter regnskabsårets udløb.
Årsregnskab og budget gøres tilgængelige senest 1 uge før generalforsamlingen.
Væsentlige beslutninger kræver typisk et flertal på 2/3 efter både fordelingstal og antal.
Ejerforeningens dokumenter
Ved ejerlejlighedskøb er det vigtigt som køber at få oplysninger om ejerforeningens historik for at få et overblik over økonomiske konsekvenser ved købet samt driften af foreningen. I den forbindelse er der en række relevante dokumenter vedrørende ejerlejligheden som ejerforeningens vedtægter, referater, regnskaber, budget og ejerlejlighedsskemaet.
Ejerlejlighedsskemaet indeholder oplysninger om f.eks.:
- Faste udgifter som påhviler ejerlejligheden
- Forventede ekstraordinære udgifter
- Ejendommens forsikringsforhold
- Ejendommens faciliteter
- Om det er tilladt at holde husdyr i ejendommen
- Om det er tilladt at udleje ejerlejligheden
Det er sælger eller sælgers ejendomsmægler, der er ansvarlig for at gøre køber bekendt med forholdene i ejerlejlighedsskemaet samt de tilhørende bilag. Det er derfor sælger eller sælgers ejendomsmæglers opgave at kontakte ejendomsadministratoren eller ejendommens formand og indhente skemaet.
Vær opmærksom på at:
- Som køber bør du sikre dig, at oplysningerne fra skemaet stemmer overens med de oplysninger, der fremgår af salgsopstillingen
- Som sælger skal du betale et gebyr til ejendomsadministratoren for indhentelse af oplysningerne
Ofte stillede spørgsmål om ejerlejlighedsskemaet
Det udfyldes typisk af ejerforeningens administrator eller bestyrelsesformand, da de har adgang til de nødvendige oplysninger.
Nej, det er ikke lovpligtigt, men det er standardpraksis og en essentiel del af en tryg bolighandel for køber.
Prisen varierer, men fastsættes af administratoren/foreningen. Udgiften betales normalt af sælger som en del af salgsomkostningerne.
Skemaet er en del af de salgsdokumenter, du modtager fra ejendomsmægleren, når du viser interesse for en lejlighed.
Der er ingen faste regler, men det bør være så nyt som muligt, typisk ikke mere end 3-6 måneder gammelt, for at være retvisende.
Vær særligt opmærksom på ejerforeningens gæld, planlagte store vedligeholdelsesprojekter og eventuelle stigninger i fællesudgifter.
Har du spørgsmål eller vil du vide mere?
Kender du værdien af din egen bolig?
Inden du træffer den endelige beslutning om at sætte din bolig til salg, vil du måske gerne vide, hvad du kan få for din bolig. Med BoligSkøn får du et statistisk beregnet skøn af din boligs værdi på et øjeblik ved at svare på 5 spørgsmål om boligens stand.