Boligkøbere får flere huse på menuen

I lang tid har der været meget få boliger at vælge mellem, men den seneste tid er der igen kommet flere varer på hylderne hos landets ejendomsmæglere. Tjek her, hvor meget der er til salg i din kommune. 

Par kigger boliger

Over en lang periode har boligsøgende haft meget få boliger at vælge mellem, men den seneste tid er der igen kommet flere varer på hylderne hos landets ejendomsmæglere. Det viser de nyeste tal fra Finans Danmarks boligudbudsstatistik.

Konkret var der på landsplan 22.774 huse til salg, hvilket svarer til en stigning på 4 procent i forhold til april måned. Ifølge Per Bie, adm. direktør i danbolig a/s, er det en naturlig udvikling efter en længere periode med corona, mens de stigende renter også har haft en positiv effekt på udbuddet.

”Den store interesse for at handle bolig under coronatiden resulterede i stigende priser og faldende udbud. Nu ser vi, at udbuddet stiger igen, hvilket tyder på, at boligmarkedet er ved at normalisere sig, og det gavner især køberne, da et større udbud giver køberne mere at vælge imellem,” siger Per Bie.

”Det hører samtidig med til billedet, at foråret og sommeren normalt er den tid på året, hvor der traditionelt set bliver sat mange boliger til salg. Det er derfor normalt for årstiden, at vi ser en stigning i antallet af til-salg-skilte,” tilføjer han.

Lise Nytoft Bergmann, boligøkonom i Nordea Kredit

I vinteren 2022 kom udbuddet af ejerboliger ned på det laveste niveau i 16 år. Nu stiger udbuddet, men der er stadig væsentligt færre Til Salg-skilte end for blot få år siden. Så blot fordi der er kommet mere til salg, betyder det ikke, at låget er skruet af arsenikglasset på boligmarkedet. Historisk set er udbuddet stadig forholdsvist lavt

Fortsat lavt udbud

På trods af det stigende udbud er der stadig ikke ret meget til salg for landet som helhed, når man sammenligner med årene inden corona. På landsplan er udbuddet faldet med 36 procent i forhold til 2019, så der er stadig lang ved tilbage til det niveau, vi kendte før corna. På trods af den seneste tids stigende er der således fortsat væsentlige mindre til salg i dag sammenlignet med årene inden coronapandemien.

”I vinteren 2022 kom udbuddet af ejerboliger ned på det laveste niveau i 16 år. Nu stiger udbuddet, men der er stadig væsentligt færre Til Salg-skilte, end for blot få år siden. Så blot fordi der er kommet mere til salg, betyder det ikke, at låget er skruet af arsenikglasset på boligmarkedet. Historisk set er udbuddet stadig forholdsvist lavt,” siger boligøkonom Lise Nytoft Bergmann fra Nordea Kredit og tilføjer:

”Der er flere årsager til det stigende udbud på boligmarkedet, men genåbningen efter corona i februar, den stigende rente og den høje inflation spiller en afgørende rolle. Ved indgangen til 2022 lån renten på et 30-årigt fastforrentet lån på 1,5 pct. mod 3 pct. i dag. Det gør det dyrere at låne penge og kombineret med stigende priser på bl.a. varme, mad og fødevarer, reducerer det køen af potentielle købere. Samtidigt betyder genåbningen, at der er blevet større konkurrence om danskernes tid.”

Det samlede antal parcel- og rækkehuse til salg er steget i størstedelen af landet. I hele 90 kommuner er udbuddet steget fra april til maj måned, mens de resterende 8 kommuner kan melde om et mindre fald. Det stigende udbud er med andre ord et landsdækkende fænomen.

Stigning i udbud i forhold til seneste måned

  Antal huse til salg %-vis ændring ift.
  Maj 2022 Maj 2019 April 2022 Maj 2019
København 238 454 12% -48%
Frederiksberg 19 39 32% -51%
Dragør 55 114 19% -52%
Tårnby 83 166 3% -50%
Albertslund 26 47 13% -45%
Ballerup 64 137 11% -53%
Brøndby 45 71 5% -37%
Gentofte 212 321 14% -34%
Gladsaxe 91 172 11% -47%
Glostrup 39 52 9% -25%
Herlev 46 79 17% -42%
Hvidovre 87 134 13% -35%
Høje-Taastrup 111 228 1% -51%
Lyngby-Taarbæk 107 180 14% -40%
Rødovre 69 127 2% -45%
Vallensbæk 27 52 11% -47%
Allerød 59 113 2% -48%
Egedal 107 192 10% -44%
Fredensborg 135 227 18% -41%
Frederikssund 131 279 13% -53%
Halsnæs 86 172 2% -50%
Furesø 85 177 16% -52%
Gribskov 164 325 10% -49%
Helsingør 180 369 1% -51%
Hillerød 119 207 12% -42%
Hørsholm 136 196 16% -31%
Rudersdal 211 412 16% -49%
Bornholm 183 300 8% -39%
Greve 154 248 15% -38%
Køge 229 367 8% -38%
Lejre 137 194 7% -29%
Roskilde 217 409 9% -47%
Solrød 95 173 6% -45%
Faxe 208 322 7% -36%
Guldborgsund 385 726 2% -47%
Holbæk 307 517 4% -41%
Kalundborg 266 581 2% -54%
Lolland 357 512 3% -30%
Næstved 339 585 3% -42%
Odsherred 181 246 8% -26%
Ringsted 87 192 15% -54%
Slagelse 335 530 6% -37%
Sorø 115 199 5% -42%
Stevns 126 187 10% -33%
Vordingborg 294 439 5% -33%
Assens 376 591 1% -36%
Kerteminde 111 188 12% -41%
Langeland 181 290 4% -37%
Middelfart 238 409 3% -42%
Nordfyns 200 258 5% -23%
Nyborg 127 226 2% -44%
Odense 504 790 1% -36%
Svendborg 296 555 5% -47%
Ærø 51 99 3% -49%
Esbjerg 435 585 2% -26%
Fanø 30 32 6% -5%
Fredericia 190 307 3% -38%
Haderslev 321 479 2% -33%
Kolding 496 626 2% -21%
Sønderborg 267 553 0% -52%
Vejen 270 359 6% -25%
Vejle 542 896 5% -40%
Aabenraa 211 403 10% -48%
Favrskov 215 341 4% -37%
Hedensted 306 446 6% -31%
Horsens 319 639 3% -50%
Norddjurs 300 425 2% -30%
Odder 111 206 5% -46%
Randers 614 813 1% -24%
Samsø 30 65 1% -54%
Silkeborg 485 792 5% -39%
Skanderborg 257 443 3% -42%
Aarhus 654 1.076 7% -39%
Herning 366 495 2% -26%
Holstebro 404 483 3% -16%
Lemvig 207 222 5% -7%
Ringkøbing-Skjern 364 519 2% -30%
Skive 298 372 7% -20%
Viborg 617 702 4% -12%
Brønderslev 282 349 4% -19%
Frederikshavn 497 740 0% -33%
Hjørring 616 758 3% -19%
Jammerbugt 421 533 4% -21%
Læsø 27 73 5% -63%
Mariagerfjord 344 433 2% -21%
Morsø 171 232 2% -26%
Rebild 198 233 1% -15%
Thisted 365 607 3% -40%
Vesthimmerlands 346 426 2% -19%
Aalborg 672 1.105 1% -39%

Kilde: Finans Danmarks boligudbudsstatistik og Nordea Kredit

Fald i udbud i forhold til seneste måned

  Antal huse til salg %-vis ændring ift.
  Maj 2022 Maj 2019 April 2022 Maj 2019
Ishøj 22 53 -3% -59%
Faaborg-Midtfyn 323 520 0% -38%
Billund 119 171 -1% -31%
Tønder 175 371 -2% -53%
Varde 335 450 0% -26%
Syddjurs 267 476 -2% -44%
Ikast-Brande 225 318 -1% -29%
Struer 229 278 -1% -18%

Kilde: Finans Danmarks boligudbudsstatistik og Nordea Kredit