Fem smutveje til udbetalingen på den første bolig

Lad det være sagt med det samme. Der findes ingen roser uden torne, og der findes heller ingen smutveje til en udbetaling uden sparsommelighed eller et vist mådehold. Men vejen til en fuld sparegris behøver ikke være unødig lang og med lidt omtanke i hverdagen, behøver det ikke at være overdrevent træls at komme i mål.

Udbetalingskravet på 5 pct. er en del af bekendtgørelsen om god skik for finansielle virksomheder, som alle banker og realkreditinstitutter skal følge, og derfor kan de ikke fravige reglerne, selv om boligkøbernes budget ser fornuftigt ud, hvis de låner hele beløbet. Bankerne har så at sige ikke lov til at krybe udenom, selvom der er tale om en god kunde med orden i økonomien og en sund evne til at tilbagebetale sin gæld. De 5 pct. skal spares op.

Kun i de få undtagelser, der er nævnt specifikt i lovgivningen, kan bankerne acceptere en udbetaling, der ikke lever op til kravet om 5 pct. Det drejer sig særligt om førstegangskøbere, der netop har afsluttet deres uddannelse og nu har et højt rådighedsbeløb. Undtagelserne er dog få, og i de fleste tilfælde er der konsekvenser involveret. Så hvis du drømmer om at købe bolig, bør du gå i gang med at spare op.

Hvor meget skal der stå på kontoen?

Det er ikke nemt at spare op til en bolig, og hvor lang tid det tager, kommer an på, hvor dyr boligen er, og hvor meget du kan lægge til side hver måned. Konkret skal udbetalingen være stor nok til at dække de 5 pct. af købesummen og tinglysningsafgiften på ejendommens skøde, der udgør 0,6 pct. af boligen pris samt et fast beløb på 1.750 kr.

I tabel 1 kan du se, hvor mange penge du i alt skal spare op. Hertil skal du lægge øvrige flytteomkostninger, fx flyttehjælp, ejerskifteforsikring, lettere istandsættelse af den nye bolig og uvildige rådgivere i form af advokat, bygningssagkyndig og elinstallatør. Omkostningen vil variere fra bolig til bolig, men som tommelfingerregel løber det op i cirka 50.000 kr. for et gennemsnitligt hus.

Så hvis man har kig på et hus til 2 mio. kr., skal opsparingen lyde på 114.000 kr. til udbetaling og tinglysning af skødet samt cirka 50.000 kr. til alt det løse, dvs. 164.000 kr. i alt.

Omkostninger ved at optage lån i form af gebyrer til bank og realkreditinstitut, kurstab, kursskæring, kurtage og tinglysning af lånene kan normalt inkluderes i lånet, når du optager et bank- eller realkreditlån, så du behøver ikke at sætte penge af til disse poster, når du sparer op.

Fem smutveje til udbetalingen på 5 pct.

Det er en god idé at gå i gang med at spare op til en ejerbolig i god tid, inden behovet opstår. Det er nemmere at justere budgettet, hvis opsparingen kan vokse over en årrække, end hvis det skal gå hurtigt. Nedenfor giver vi fem bud på, hvor budgettet kan skæres til, uden at det gør alt for ondt i hverdagen, og hvor meget det betyder for opsparingen, hvis man er to voksne i husstanden.

1. Løbetur i skoven eller parken frem for fitnessabonnement – årlig besparelse på 4.800 kr.

Fitnessabonnementer findes i alle prisklasser. Nogle er dyre, andre er billige. Løbeturen i skoven eller parken er dog gratis, og derfor er der penge at spare. Det gælder selvfølgelig ikke mindst, hvis man hører til den gruppe, der betaler for fitnessabonnementet uden at gøre brug af det.

Betaler man 200 kr. om måneden for sit fitnessabonnement, og er man to voksne i husstanden, kan man spare 4.800 kr. om året ved at fravælge abonnementet.

2. Færre teletjenester og streamingabonnementer – årlig besparelse på 3.600 kr.

Musik, film, bøger og lydbøger er som oftest ikke gratis, og mange danskere har abonnementer eller streamingtjenester hos fx Netflix, HBO, C-more, Spotify, YouSee, Apple Music eller Mofibo.

Ifølge forbrugsundersøgelsen fra Danmarks Statistik bruger en gennemsnitlig familie med to voksne uden børn ca. 6.800 kr. om året alene på teletjenester, og det beløb er vel at mærke uden de penge, der bruges på det fysiske udstyr.

Netflix, HBO og Spotify koster hver især ca. 100 kr. om måneden, mens Mofibo koster 130 kr. Dertil kommer telefonabonnementer, der ofte rummer mere taletid eller data end nødvendigt. Hvis man kigger sine abonnementer for teletjenester og streaming igennem, vil mange husstande forholdsvist nemt kunne spare 300 kr. om måneden uden at gå på kompromis med internetadgang og muligheden for at snakke i telefon med familien og sende sms’er til vennerne.

Er man kunde i Nordea, er det nemt at få et overblik over hvilke abonnementer, man betaler for, og hvordan man med få klik kan opsige dem. Læs mere her.

3. Skær ned på restaurantbesøg og take away – årlig besparelse på 11.000 kr.

Ifølge forbrugsundersøgelsen fra Danmarks Statistik brugte en gennemsnitlig husstand med to voksne og uden børn næsten 21.000 kr. på restaurant, café og kantine i 2018. Her er nemme penge at hente, hvis man ønsker det.

Det er dejligt med en kop varm kaffe på farten, men det koster, og snupper man ofte en kop, løber det op. Kan man derfor tage termokaffe med hjemmefra, eller er der gratis kaffe på arbejdspladsen, kan der være mange penge at spare. Det er ikke ualmindeligt at betale 40 kr. for en kop café latte, og dropper begge voksne købekaffen bare én gang om ugen, har de tilsammen sparet godt 8.200 kr. på et år.

Skærer familien også ned på restaurant- og cafébesøg og take away, kan budgettet reduceres yderligere. Det gennemsnitlige beløb på 21.000 kr. om året, som en gennemsnitlig husstand bruger på restaurant, café og kantine, kan derfor godt skæres ned til 10.000 kr., uden at familien behøver at sige nej til alt. For 10.000 kr. er der nemlig stadig råd til, at begge voksne kan fortsætte med deres nuværende kantineordning, eller til at de kan fejre særlige lejligheder med kæresten på en restaurant eller spise en burger med vennerne på den lokale café.

4. Hold tøjpause – årlig besparelse på 6.000 kr.

Forbrugsundersøgelsen fra Danmarks Statistik fortæller også, at en gennemsnitlig familie med to voksne uden børn bruger ca. 8.600 kr. på beklædning og 1.500 kr. på fodtøj om året, dvs. i alt 10.100.

Tøj er en af de store klimasyndere, og skabet er formentlig allerede fyldt i forvejen. Derfor kan der være nemme penge at hente ved at tage en tøjpause og kun supplere med det allermest nødvendigt. Alternativt kan man købe brugt, når det er muligt, og derved komme længere for et mindre budget.

Hvis tøj- og skobudgettet ligner gennemsnitsfamilien på de to voksne, og budgettet barberes ned med 60 pct., er der stadig råd til en ny skjorte eller nye strømper. Og med udgangspunkt i et budget på 10.100 kr. betyder en besparelse på 60 pct., at familien kan opnå en besparelse på lidt over 6.000 kr. om året.

5. Gå i bad hver anden dag – årlig besparelse 3.200 kr.

Mange danskere går i bad hver dag. Det er dejligt, men sjældent nødvendigt, og hvis man vil spare penge, kan man enten korte badet ned, slukke for vandet, mens man sæber sig ind, eller nøjes med at gå i bad hver anden dag.

Hvor mange penge, man sparer, afhænger af, hvor i landet man bor, og hvor lange bade man tager. Men hvis man tager udgangspunkt i en gennemsnitlig vandpris på ca. 69 kr./m3, og at det koster ca. 60 pct. ekstra at varme vandet op, så koster en liter varmt vand ca. 11 øre. Da et bad på ca. 10 minutter under en sparebruser kræver ca. 80 liter vand, har man altså mulighed for at spare 29.200 liter varmt vand om året, hvis familiens to voksne går fra ét bad dagligt til ét hver anden dag eller reducerer badetiden til det halve. Det svarer til en besparelse på ca. 3.200 kr. om året.

Samlet besparelse på 28.600 kr. – og beløbet kan blive meget større

Holder man stand på alle fem smutveje, vil der stå 28.600 kr. mere på kontoen efter det første år og 57.200 kr. efter to år. Hvis man samtidig springer udlandsturene over og i stedet er turist i sin egen by eller bytter bolig i ferien med sine venner eller familie, er der flere penge at hente.

Bilen kan i nogle tilfælde skiftes ud med et togkort, eller togkortet med cyklen. Frisøren kan skubbes en smule, hver gang behovet opstår, dagligvarerne kan købes discount, og noget af kødet kan byttes ud med grøntsager.

Samtidig kan man være bevidst om sit elforbrug. Fx er strømmen ofte mindst 10 pct. dyrere mellem klokken 17 og 20, så der er nemme penge at hente ved først at sætte opvaskemaskinen i gang lidt senere på aftenen, end man plejer. Man kan også benytte sig af muligheden for udskudt vasketid, så vaskemaskinen er færdig, når man står op om morgenen, eller når man kommer hjem fra arbejde frem for først at fylde maskinen sidst på eftermiddagen med den dyre strøm.

Der er mange måder at komme i mål med udbetalingen på og sikkert også flere, end vi nævner her. I de fleste tilfælde vil man være nødt til at benytte sig af tiltag frem for snuptag, men ofte kan det lade sig gøre, uden at man går på kompromis med de vigtigste ting i hverdagen.

Er man i tvivl, kan man få gode råd til at lægge et budget lige her. Et budget skaber klarhed om, hvordan man bruger sine penge, og det kan give indblik i, hvor man nemmest kan sætte ind.

Artiklen er er en del af Nordea Kredit nyhedsbrev. Klik her, hvis du ønsker at modtage lignende artikler i fremtiden.