Første huskøb slider mindre på økonomien

De seneste års stigende boligpriser forhindrer ikke førstegangskøberne i at få adgang til boligmarkedet og få foden inden for på egen matrikel. Det viser Nordea Kredits beregninger af, hvor meget boligudgifterne fylder i budgettet for nyslåede husejere.

I dag vil en gennemsnitlig parfamilie skulle bruge omkring 20 procent af deres månedlige indkomst efter skat på at dække boligudgifterne, hvis de køber et gennemsnitligt hus på 150 kvadratmeter. Det er markant mindre end under finanskrisen, hvor den såkaldte boligbyrde var på 32 procent.

”De højere boligpriser skal ikke forhindre førstegangskøberne i at træde ind på boligmarkedet. I forhold til tidligere skal nyslåede husejere kun bruge en lille del af deres indkomst for at dække boligudgifterne, så omkostningerne ved at bo er ikke voldsomt høje i øjeblikket," siger Per Bie, administrerende direktør i danbolig a/s. 

Lav rente og større løncheck

Boligbyrden er beregnet som den andel af indkomsten, et par skal bruge for at købe et hus på 150 kvadratmeter med 80 procent realkreditfinansiering, 15 procent banklån og en egenbetaling af de sidste fem procent af købesummen.

Boligbyrden er på den måde et udtryk for, hvor stor en del af den udbetalte løn, som en parfamilie skal bruge på at bo, når der er taget højde for afdrag, renter, bidrag til bank og realkreditinstitut samt grundskyld og ejendomsværdiskat.

"De lave renter og stigende disponible indkomster betyder, at boligbyrden i øjeblikket er tæt på det laveste niveau i 20 år. Omkostningerne ved at bo er derfor stadig på et niveau, hvor mange førstegangskøbere kan være med, uden at menuen kommer til at stå på rugbrødsmadder og pasta," siger Per Bie.

Forskel på boligbyrden

Selvom udgifterne til bolig fylder en mindre del af indkomsten end tidligere, er det stadig en af de største poster i budgettet for de langt de fleste. I København udgør boligudgiften næsten halvdelen af den disponible indkomst, mens den i Østjylland udgør en femtedel. Lavest er boligbyrden på Bornholm og i Vestjylland, hvor udgifterne til bolig kun udgør lidt over en tiendedel af den disponible indkomst.

På trods af store forskelle i boligbyrden landet over er udgifterne til at bo stadig lave i et historisk perspektiv. Siden finanskrisen, hvor boligmarkedet blev hårdt ramt og boligbyrden toppede, er udgifterne til bolig nærmest faldet uafbrudt. I første omgang var faldet drevet af faldende huspriser, mens siden har drivkraften været stigende indkomster og lavere renter, som har mere end opvejet de stigende huspriser.

”Det er stor forskel på, hvor meget udgifterne til bolig æder af den disponible indkomst. I og omkring København udgør boligbyrden næsten halvdelen af den disponible indkomst, mens det er væsentlig mindre jyske og fynske egne,” siger Lise Nytoft Bergmann, boligøkonom og chefanalytiker i Nordea Kredit.

”At der er så stor forskel på, hvor meget det slider på budgettet at bo, hænger i høj grad sammen med prisforskellene. Et hus i København koster næsten tre gange så meget som i Sydjylland, så det er med til at forklare, at boligudgifterne vil belaste privatøkonomien på en anden måde bestemte steder i landet,” tilføjer hun.