Indefrossen grundskyld: Så meget skylder boligejere i din kommune

Siden 2018 har boligejerne automatisk fået indefrosset eventuelle stigninger i deres grundskyld. Det betyder, at mange boligejere i øjeblikket skylder penge til kommunen og i nogle tilfælde også, uden at boligejerne selv er opmærksomme på det.

Det skyldes det politiske forlig ”Tryghed om boligbeskatningen” fra 2017, hvor et bredt politisk flertal i Folketinget besluttede, at det ikke længere skulle være muligt at blive beskattet ud af sin bolig. I stedet skulle fremtidige stigninger i boligskatterne indefryses og først betales den dag, hvor boligen skulle sælges.

Indefrysningen betyder, at boligejerne i øjeblikket ikke betaler eventuelle stigninger i deres grundskyld, men i stedet får et lån svarende til beløbet hos kommunen. Ordningen har mange fordele, men hører man til de boligejere, der ikke bryder sig om gæld og helst vil betale enhver sit hurtigst muligt, har man indtil nu ikke haft særligt gode vilkår. Siden indefrysningen blev indført i 2018, har alle boligejere nemlig været tvunget ind i ordningen.

Men nu er der godt nyt. For fra 1. maj 2021 kan boligejerne selv beslutte, om de vil fortsætte indefrysningen eller betale den allerede oparbejdede gæld tilbage og eventuelle fremtidige stigninger, i takt med at de opstår. Fra 2. halvår 2021 er ordningen således frivillig.

”Boligejerne kan nu frit vælge, om de vil fortsætte indefrysniningen eller ej, og for langt de fleste boligejere er de indefrosne beløb af en overskuelig størrelse. Uanset om man vælger at fortsætte indefrysningen eller ej, er det positivt, at valget nu er op til boligejerne," siger Per Bie, administrerende direktør i danbolig a/s.

Vælger man at framelde sig ordningen, skal man både betale det indefrosne beløb, man allerede skylder, og kommende stigninger i grundskylden. Man framelder sig ordningen ved fra 1. maj at gå ind på borger.dk og søge på ”indefrysning”. Inden man trykker på frameld-knappen, bør man dog være opmærksom på, at man ikke kan fortryde sin beslutning og få det indefrosne beløb retur. Man kan dog godt på et senere tidspunkt beslutte at indgå i indefrysningen igen, hvorefter fremtidige betalinger vil blive indefrosset. Hvis man ikke fravælger ordningen eller ikke foretager sig noget, fortsætter den som hidtil.

Man skal også huske på, at eventuelle medejere af ejendommen selv skal framelde sig, hvis de ønsker det, da det alene er den enkelte boligejers andel af grundskylden, som man afmelder.

Til sidst bør man også være opmærksom på, at det kun er stigninger i grundskylden på minimum 200 kr., der indefryses, og ikke hele grundskylden, som pensionister har mulighed for. Når man vurderer, om der er tale om en stigning, sammenligner man med 2017, hvor det politiske forlig blev indgået, eller købsåret, hvis ejendommen er erhvervet efter denne skæringsdato.

Vælger man at være en del af indefrysningen, skal det indefrosne beløb betales tilbage, senest når boligen skal sælges. Overtager en ægtefælle ejendommen fra den anden ægtefælle, kan vedkommende dog også overtage det indefrosne beløb.

Indefrysningen er foreløbigt rente- og gebyrfri, men fra 1. januar 2024 begynder der at løbe renter på. Renten fastsættes én gang årligt som den effektive rente på alle udestående realkreditobligationer for de foregående tolv måneder, og var renten blevet fastsat for 2021, var den landet på 0,47 pct. Det er en meget lav rente, og har man brug for at låne penge, er det derfor ikke nogen dårlig ide at fortsætte med at indefryse fremtidige stigninger i boligskatterne. Stiger realkreditrenterne i de kommende år, vil indefrysningsrenten også stige, mens det modsatte gør sig gældende, hvis renten falder.

Ønsker man at undersøge, hvor stor en gæld man har oparbejdet, kan man tjekke sin årsopgørelse for 2020 for kommunale ejendomsskatter. Samtidig kan man på ejendomsskattebilletten for 2021 se, hvor stort et beløb der indefryses i 2021. Begge dokumenter er sendt til e-Boks med den lokale kommune som afsender.

Det er boligejerne i de dyre områder og særligt omkring hovedstaden, der har fået indefrosset de største beløb, da det også er her, at grundskylden er højest. Boligejere andre steder i landet er dog også påvirket.

Eksempelvis skylder en gennemsnitlig husejer i København, Frederiksberg, Gentofte, Lyngby-Taarbæk, Hørsholm eller Rudersdal kommune alle mellem 20.000 og 30.000 kr. i indefrossen grundskyld ved udgangen af 2021, mens en gennemsnitlig boligejer i Vestjylland eller Sønderjylland kun skylder 3.000 til 4.000 kr.

I de fleste tilfælde er de indefrosne beløb af en overskuelig størrelse, og for mange familier er det derfor en overkommelig opgave at afvikle gælden til grundskyld, hvis de måtte ønske det.