Grundskyld og ejendomsværdiskat

Grundskyld er kort sagt den skat, du som boligejer betaler for grundens værdi. Ofte bliver grundskyld også kaldet ejendomsskat, men det er altså to ord for samme – nemlig den skat, du betaler for selve den grund, din bolig står på.

Ejendomsskatten eller grundskylden opkræves af kommunen. Der kan være stor forskel på, hvor meget du som boligejer betaler i grundskyld alt afhængig af, hvilken kommune du er bosat i, da det er den enkelte kommune, der fastsætter grundskyldspromillen.

Beregning af grundskyld

Grundskylden beregnes med udgangspunkt i Vurderingsstyrelsens (SKATs) vurdering af grundværdien – dvs. grundens værdi i ubebygget tilstand – og ud fra den grundskyldspromille, der er fastsat af kommunen. Hidtil har kommunerne i fastsættelsen af ejendomsskat skulle holde sig inden for et spænd på 16-34 promille.

Har din kommune fx en grundskyldspromille på 20, betyder det, at du som boligejer skal betale 20 promille (2 procent) af grundværdien i ejendomsskat.

Du kan finde kommuners grundskyldspromiller på Skatteministeriets eller de enkelte kommunernes hjemmeside.

Betaling af grundskyld – Ejendomsskattebillet

Betaling af ejendomsskat eller grundskyld sker to-fire gange årligt og opkræves via ejendomsskattebilletten. En ejendomsskattebillet er en årlig opgørelse fra kommunen over, hvor meget du som boligejer skal betale i skatter og afgifter på din ejendom det kommende år. Foruden grundskyld kan kommunen herudover også opkræve andre afgifter til fx renovation og vandafledning over ejendomsskattebilletten.

Som ejer af en ejerlejlighed, en villa og andre helårsboliger samt sommerhuse betaler du grundskyld direkte til kommunen. Ejer du derimod en andelsbolig, er det andelsforeningen – og ikke dig som andelshaver – der opkræves grundskylden.

I 2017 vedtog folketinget dog en ny Boligskattereform, som har betydning for, hvordan grundskylden fremadrettet fastsættes. Læs mere herom længere nede på siden

Hvor grundskyld er en skat, der opkræves for selve grunden, er ejendomsværdiskat en skat, du som boligejer betaler af din ejendomsværdi. Der er altså tale om en beskatning af værdien af din bolig.

Ejendomsværdiskatten betales til staten af alle, der ejer en ejerbolig, med mindre boligen er lejet ud erhvervsmæssigt. Der skal også betales ejendomsværdiskat af sommerhuse.

Beregning og betaling af ejendomsværdiskat

Som udgangspunkt udgør ejendomsværdiskatten 0,92 % af selve ejendomsværdien op til 3.040.000 kr., hvorefter skatten stiger til 3 % af den overskydende del af beløbet.

Ejendomsværdiskatten beregnes ud fra den offentlige ejendomsvurdering, og det er forskelligt fra ejendom til ejendom, hvilken vurdering der gælder. Dog er reglen, at din ejendomsværdiskat på nuværende tidspunkt tager afsæt i den billigste af følgende tre beregninger:

• Ejendomsvurdering fra 2001 +5 %
• Ejendomsvurdering fra 2002
• Gældende ejendomsvurdering (2011) -2,5 %

Du skal ikke selv tage stilling til, hvilket grundlag der gælder for dig, da SKAT automatisk finder det billigste og beregner din ejendomsværdiskat på baggrund heraf.

Du har mulighed for at få nedslag i ejendomsværdiskatten, hvis fx du eller din ægtefælde er gået på folkepension, hvis din bolig er købt senest 1. juli 1998, eller hvis du lejer din bolig ud.

Ejendomsværdiskatten betales via din forskudsopgørelse – og det er også i din forskuds- og årsopgørelse, at du kan se hvad du betaler for din ejendom årligt.

De nuværende regler betyder, at din ejendomsværdiskat i praksis kun stiger, hvis du fx bygger om i en sådan grad, at det kræver byggetilladelse, samt hvis du udvider grundarealet på din bolig.

Du kan læse mere om regler og beregning på Skatteministeriets hjemmeside eller på www.skat.dk.

Folketinget vedtog i 2017 en ny boligskattereform, som træder i kraft fra og med 2024 – og som får betydning for, hvordan din grundskyld og ejendomsskatteværdi beregnes fremadrettet.

Med reformen følger nye vurderinger af både grunde og boliger, der skal afspejle den aktuelle markedsværdi, men også at grundskylden ligesom ejendomsskatteværdien fremover vil følge udviklingen i grund- og ejendomspriser.

Det er med boligskattereformen bl.a. vedtaget, at du som boligejer fra 2021 har mulighed for at indefryse eventuelle grundskyldsstigninger.

Indefrysning af grundskyld vil sige, at du ikke skal betale beløbet her og nu, men kan vente til et senere tidspunkt, eller til du fraflytter boligen. Hvor indefrysningen af grundskyldsstigninger fra 2018-2021 har været en tvungen ordning, vil den fremadrettet være valgfri.

Samtidig er det bestemt, at den maksimale grundskyldspromille sættes ned til 30, og at den nuværende minimumsgrænse på 16 promille afskaffes.

Du kan læse mere om den nye boligskattereform på Skatteministeriets hjemmeside.

Boligsælgeren skal ved ejerskifte være opmærksom på at aflevere ejendomsskattebillet og eventuelt giroindbetalingskort til den nye ejer. Betalinger foretaget af sælger, der dækker købers ejerperiode, vil blive refunderet via refusionsopgørelsen.

Ejendomsskatten påhviler den til enhver tid tinglyste ejer. Derfor skal køber være opmærksom på at få dokumenteret, at sælger har betalt tidligere rater og evt. tidligere pålagte gebyrer, idet køber indtræder i forpligtelsen og vil komme til at hæfte for betalingen, uanset om restancen er opstået i sælgers ejerperiode.

Såfremt der sker betaling via betalingsservice, udskrives ikke indbetalingskort, dette fremgår af ejendomsskattebillettens forside. Ved ejerskifte bliver den tidligere ejer ikke automatisk frameldt betalingsservice, hvorfor sælger selv skal sørge for at afmelde denne. Kommunen udsender ikke indbetalingskort på endnu ikke forfaldne rater til den nye ejer/køber. Har sælger ikke afleveret indbetalingskortet til køber, påhviler det – med mindre andet er aftalt – køber selv at fremskaffe dette.

Betales skatten ikke til tiden påløber der renter fra forfaldsdagen. Kommunalbestyrelsen er også berettiget til at opkræve evt. gebyr og retsafgift. Det samlede beløb kan inddrives gennem et udlæg.