Så meget koster det at købe ejerbolig
Der er mange udgifter forbundet med et boligkøb, og det kan være svært at regne ud, hvor meget det hele løber op i. Læs med og få et hurtigt overblik over, hvad de enkelte ting koster, og hvor stor en del af udgifterne, du kan låne til i banken.
Det er langt fra gratis at købe bolig. Nedenfor har vi oplistet de mest almindelige omkostninger ved at tage udgangspunkt i en bolig til 2 mio. kr., der finansieres med 80 pct. realkreditlån, 15 pct. banklån og en udbetaling på 5 pct. Der er tale om en estimeret beregning, og omkostningerne kan være anderledes i det konkrete tilfælde.
Læs også: Sådan forbereder man sig til sit første boligkøb
Omkostninger til staten
Tingslysningsafgift af skødet
Køber betaler en afgift til staten på 0,6 pct. af købsprisen plus et fast gebyr på 1.750 kr. Er der tale om en bolig til 2 mio. kr., løber tinglysningsafgiften af skødet op i (2.000.000 kr. * 0,006 + 1.750 kr.) = 13.750 kr.
Tinglysningsafgift af realkreditlån og banklån
Tinglysning af pantebreve koster 1,45 pct. af lånets hovedstol plus et fast gebyr på 1.730 kr. Begge afgifter går til staten.
Er der tale om en bolig til 2 mio. kr., der er belånt med 80 pct. realkreditlån, udgør tinglysningsafgiften ca. 26.030 kr. for realkreditlånet inkl. den faste tinglysningsafgift og ca. 6.330 kr. for banklånet. Begge udgifter kan almindeligvis medbelånes når realkredit- eller banklånet optages, hvorfor du ikke behøver at have sparet op til disse omkostninger på forhånd.
Har sælgeren af boligen allerede et lån i ejendommen, der skal indfries i forbindelse med handlen, kan den tinglysningsafgift, der er er betalt på lånet normalt 'overføres' til dit nye lån som en besparelse. Muligheden er en fordel for køberne, der således kun skal betale tinglysningsafgift på 1,45 % af forskellen mellem købers nye lån og sælgers gamle lån. Så har du forelsket dig i et hus, hvor der i forvejen er et tinglyst lån, kan der være penge at spare på tinglysningsafgiften. Nordea hjælper selvfølgelig med beregningerne, og sikrer dig den billigst mulige løsning.
Omkostninger til bank og realkreditinstitut
Omkostninger ved optagelse af realkreditlån
Banker og realkreditinstitutter tager sig normalt betalt for at vurdere ejendommen, kreditvurdere kunden, yde rådgivning, udarbejde lånetilbud, lånedokumenter, og hjemtage lånet. Det er forskelligt, hvor meget det koster i de enkelte realkreditinstitutter, men gebyrerne kan normalt medfinansiere, så man ikke behøver at spare op til udgiften. I stedet får man et lidt større lån.
I Nordea koster det i øjeblikket et lånesagsgebyr til Nordea Kredit på 3.000 kr. og prioriteringsgebyr til Nordea Bank på 3.500 kr., dvs. i alt 6.500 kr.
Prøv vores boligkøbsberegner. Beregn hvor meget du kan købe bolig for og ansøg om et lånebevis
Når realkreditinstituttet udbetaler lånet betaler låntager kurtage, som er et gebyr, som realkreditinstituttet tager for købe eller sælge de obligationer, der ligger bag realkreditlånet, og kursskæring, som er et fradrag i obligationskursen.
Kurtage udgør 0,15 pct. af kursværdien af lånet op til 3 mio. kr. (dog maksimalt 3.000 kr.) og 0,1 pct. af kursværdien over 3 mio. kr. Er der tale om en bolig til 2 mio. kr., der belånes med 80 pct. realkredit, er der tale om en udgift på ca. 2.430 kr.
Boligkøbere betaler en kursskæring på 0,2 kurspoint ved optagelse af nye realkreditlån i Nordea, og det medfører en udgift på ca. 3.340 kr., der lægges oven i realkreditlånet.
Nordeas forventninger til F1-, F3- og F5-renten.
Ofte er det sådan, at der går noget tid fra købsaftalen på den nye bolig underskrives, og til boligen overtages. I den periode kan obligationskurserne ændre sig, og hvis boligkøberen ønsker at kende kursen på det fremtidige lån, og dermed også den månedlige ydelse, kræver det, at køberen tegner en kurssikring (også kaldet en fastkursaftale) med banken. Prisen varierer over tid og bank, men i øjeblikket koster det et fradrag på ca. 0,2 kurspoint pr. måned. For et realkreditlån på 1,6 mio. kr., der sikres i 2 måneder, koster det ca. 6.700 kr.
Når boligkøbet er faldet på plads ønsker sælger en sikkerhed for at modtage det aftalte beløb på den aftale overtagelsesdato. Derfor stiller banken en garanti over for sælger, der kaldes en købesumsgaranti. I Nordea koster købesumsgarantien 1.500 kr. uanset boligens købspris og uanset tidsperiodes længde frem mod overtagelsesdatoen.
Omkostninger ved optagelse af banklån
Banken tager normalt et gebyr for udstedelse af bankboliglånet til brug for efterfinansieringen på de 15 pct. I Nordea koster det et dokumentgebyr på 3.880 kr.
Øvrige omkostninger
Det kan være en fordel at hente hjælp fra uvildige rådgivere i forbindelse med et boligkøb. Det kan være fra en advokat, en bygningssagkyndig eller en elinstallatør.
Dertil kommer udgifter til ejerskifteforsikring, flytteomkostninger og eventuel istandsættelse af den nye bolig.
Omkostninger ved køb af ejerbolig
|
Ca. pris ved bolig til 2 mio. kr. |
Kan medfinansieres |
SKØDE |
|
|
Fast tinglysningsafgift |
1.750 kr. |
Nej |
Variabel tinglysningsafgift |
12.000 kr. |
Nej |
|
|
|
REALKREDITLÅN |
|
|
Fast tinglysningsafgift |
1.730 kr. |
Ja |
Variabel tinglysningsafgift |
24.300 kr. |
Ja |
Lånesagsgebyr til realkreditinstitut |
3.000 kr. |
Ja |
Prioriteringsgebyr til bank |
3.500 kr. |
Ja |
Kurtage |
2.450 kr. |
Ja |
Kursskæring |
3.340 kr. |
Ja |
Evt. kurssikring/fastkursaftale |
ca. 6.700 kr. |
Ja |
Garanti for købesum |
1.500 kr. |
Ja |
|
|
|
BANKLÅN |
|
|
Fast tinglysningsafgift |
1.730 kr. |
Ja |
Variabel tinglysningsafgift |
4.600 kr. |
Ja |
Dokumentgebyr |
3.880 kr. |
Ja |
|
|
|
ØVRIGE OMKOSTNINGER |
|
|
Advokat |
ca. 8.000 kr. |
Nej |
Bygningssagkyndig og elinstallatør |
ca. 6.000 kr. |
Nej |
Ejerskifteforsikring |
ca. 8.000 kr. |
Nej |
Flytteomkostninger |
ca. 10.000 kr. |
Nej |
Istandsættelse af den nye bolig |
ca. 20.000 kr. |
Nej |
|
|
|
Omkostninger i alt |
ca. 123.000 kr. |
|
Omkostninger i % af boligens købspris |
ca. 6,1 pct. |
|
Estimat af købsomkostninger ved en bolig til 2 mio. kr. finansieret med 80 pct. realkreditlån, 15 pct. banklån og 5 pct. udbetaling. Kilde: Nordea
Boligøkonomens hjørne
Artiklen er skrevet af Lise Nytoft Bergmann, som er chefanalytiker og boligøkonom for Nordea Kredit. Hendes fokusområde er bolig- og rentemarkedet, og gennem statistik og analyse deler hun ud af sin viden om emner, der har betydning for danske boligejere og potentielle boligkøbere.