Løsøre
Løsøre er en betegnelse for flytbare fysiske formuegenstande som fx møbler, hårde hvidevarer og lignende, der ikke er omfattet af pant i fast ejendom. Du kan derfor se på løsøre som boligens ’løse’ genstande.
Løsøre ved boligsalg
Det skal altid anføres i købsaftalen, hvis løsøre følger med i handlen. Dog er det ved hussalg og salg af helårsboliger generelt det mest almindelige, at sælger tager alt indbo og derved løsøre med sig ved fraflytning fra boligen.
Ved køb af andelsbolig kan der ligeledes være ’tilpasset løsøre’ med i handlen. Tilpasset løsøre er løsøre, der er blevet særligt tilpasset til eller integreret i boligen, som ved f.eks. indbyggede skabe, der ved fjernelse efterlader et hul i væggen. I så fald er der tale om ’tilpasset løsøre’, som følger med boligen og derved overdrages til køber. Ved anden type handel skal det aftales, hvorvidt det tilpassede inventar medfølger.
Vær opmærksom på
Da løsøre altid skal anføres på købsaftalen, er det vigtigt, at du som både boligsælger og -køber orienterer dig om eventuelle løsøre heri, inden du underskriver aftalen.
Hvis der følger løsøre med i handlen, der er anført på købsaftalen, skriver du som sælger ved underskrift af aftalen samtidig under på, at det løsøre, der følger med handlen, er gældfrit og i brugbar stand på overdragelsesdagen. Det er derfor vigtigt at gøre ejendomsmægleren opmærksom på, hvis der er eventuelle fejl og mangler.
Ligeledes er det ved særligt køb og salg af andelslejligheder vigtigt at være opmærksom på, at det i henhold til andelsboligforeningsloven ikke er tilladt at betinge bolighandlen af, at køber overtager løsøre i lejligheden – medmindre det er tilpasset løsøre. Tilpasset løsøre indgår som del af købesummen i en andelsbolig og skal dermed overtages i handlen.
Har du spørgsmål eller vil du vide mere?
Kender du værdien af din egen bolig?
Inden du træffer den endelige beslutning om at sætte din bolig til salg, vil du måske gerne vide, hvad du kan få for din bolig. Med BoligSkøn får du et statistisk beregnet skøn af din boligs værdi på et øjeblik ved at svare på 5 spørgsmål om boligens stand. Vil du have en præcis salgsvurdering, kan du få en af os - gratis og uforpligtende.