Fortrydelsesret
Som boligkøber har du en lovbestemt fortrydelsesret, som giver dig mulighed for at trække dig fra handlen, selv efter købsaftalen er underskrevet. Læs om reglerne for fortrydelsesret, hvordan du bruger den, og hvordan den adskiller sig fra andre forbehold som advokat- og bankforbehold.
Sidst opdateret den 06. aug. 2026
Hvad er fortrydelsesret ved boligkøb?
Når du køber en bolig, har du som forbruger en lovbestemt fortrydelsesret. Det betyder, at du kan træde tilbage fra handlen, selvom både du og sælger har underskrevet købsaftalen. Du behøver ikke oplyse en særlig grund til, at du ønsker at fortryde.
Fortrydelsesretten er en ekstra sikkerhed for boligkøbere, der giver mulighed for at genoverveje købet, indhente rådgivning eller reagere på nye oplysninger om boligen eller økonomien.
For at benytte fortrydelsesretten skal du overholde den lovbestemte frist og betale en godtgørelse til sælger.
Fakta om fortrydelsesret
Køber har 6 hverdage til at fortryde; lørdage og grundlovsdag tæller ikke med.
Fortrydelsen skal være skriftlig og være kommet frem inden fristens udløb.
Køber kan benytte sin fortrydelsesret mod at betale en godtgørelse til sælger på 1 % af købesummen. Godtgørelsen skal betales inden fortrydelsesfristens udløb.
Hvad er fristen for fortrydelsesretten?
Fortrydelsesfristen er seks hverdage. Fristen løber fra den dag, hvor køber har fået besked om, at sælger har underskrevet købsaftalen, og at aftalen er bindende for køber. Jf.
Lørdage og grundlovsdag tæller ikke med i opgørelsen af de seks hverdage i følge forbrugerbeskyttelsesloven.
Sådan bruger du fortrydelsesretten
Hvis du ønsker at fortryde boligkøbet, skal du:
Give en skriftlig besked til sælger eller sælgers ejendomsmægler.
Sørge for, at meddelelsen er kommet frem inden fristens udløb.
Betale godtgørelsen på 1 % af købesummen inden fristens udløb.
Det kan være en god idé at sende meddelelsen på en måde, hvor du kan dokumentere tidspunktet for afsendelse og modtagelse.
Hvad koster det at fortryde?
Den lovbestemte fortrydelsesret er ikke gratis. Hvis du vælger at benytte den, skal du betale en godtgørelse til sælger svarende til 1 % af købesummen.
Eksempel:
Hvis boligen koster 5.000.000 kr., vil godtgørelsen på 1% udgøre 50.000 kr.
Godtgørelsen skal være betalt inden fortrydelsesfristens udløb. Hvis betalingen ikke sker rettidigt, er fortrydelsen som udgangspunkt ikke gyldig.
Hvornår gælder fortrydelsesretten?
Fortrydelsesretten gælder, når du som forbruger køber en bolig, der hovedsageligt skal bruges til beboelse.
Det kan fx være:
Enfamiliehus
Rækkehus
Tofamilieshus
Ejerlejlighed
Andelsbolig
Sommerhus
Gælder fortrydelsesretten ved køb af andelsbolig?
Ja. De særlige regler om fortrydelsesret gælder også ved køb af andelsbolig, når køber handler som forbruger og skal bruge boligen til beboelse.
Hvornår gælder fortrydelsesretten ikke?
Jf. §1 og §6 i forbrugerbeskyttelsesloven gælder fortrydelsesretten blandt andet ikke ved:
Køb på auktion eller tvangsauktion
Timeshares
Landbrugsejendomme med landbrugspligt
Kan sælger fortryde et boligsalg?
Den lovbestemte fortrydelsesret gælder alene for køber, og sælger kan som udgangspunkt ikke fortryde. Så når sælger har underskrevet købsaftalen, er de juridisk bundet til handlen. Sælger kan derfor ikke ombestemme sig og trække salget tilbage, medmindre der er aftalt et særligt forbehold i købsaftalen.
Læs også:
Forbehold i købsaftalen
Fortrydelsesretten er ikke den eneste mulighed for at træde tilbage fra en bolighandel. Mange købere får også indsat forskellige forbehold i købsaftalen.
Den væsentligste forskel er, at et gyldigt forbehold typisk giver mulighed for at træde ud af handlen uden at betale godtgørelsen på 1 %.
Advokat- eller rådgiverforbehold
Et advokat- eller rådgiverforbehold giver mulighed for at få købsaftalen gennemgået af en advokat eller køberrådgiver, før handlen bliver endelig. Hvis rådgiveren ikke kan anbefale handlen eller har væsentlige indsigelser, kan du som køber typisk træde tilbage uden at skulle betale godtgørelse til sælger.
Husk dog, at et eventuelt forbehold skal være skrevet ind i købsaftalen, inden der underskrives.
Bankforbehold
Et bankforbehold betyder, at købet er betinget af, at banken eller realkreditinstituttet godkender finansieringen. Hvis finansieringen ikke kan godkendes inden for den aftalte frist, kan du som køber normalt træde tilbage fra handlen uden at betale godtgørelse til sælger.
Bankforbeholdet skal være aftalt og indskrevet i købsaftalen for at være gyldigt. Fristen er typisk mellem 5 og 10 hverdage, men kan variere fra handel til handel.
Betinget købsaftale
I nogle tilfælde kan købsaftalen være betinget af, at visse forhold bliver opfyldt – fx at du som køber først skal have solgt din egen bolig. I så fald er der tale om en betinget købsaftale, hvor handlen først bliver endelig, når betingelserne er opfyldt.
Læs også:
Få rådgivning til dit boligkøb hos danbolig
Vi anbefaler, at du får hjælp af en køberrådgiver, når du skal købe bolig. Kontakt os og hør mere om, hvordan vi kan hjælpe dig sikkert i mål med dit boligkøb.
Ofte stillede spørgsmål om fortrydelsesret
Det er en lovbestemt ret for en boligkøber til at trække sig fra en handel inden for 6 hverdage efter underskrift af købsaftalen.
Det koster en godtgørelse på 1% af købesummen, som skal betales til sælger.
Fristen er på 6 hverdage og regnes fra den dag, hvor køber har fået oplysning om fortrydelsesretten, og aftalen er bindende.
Nej, sælgeren er bundet af aftalen, så snart den er underskrevet, medmindre der er specifikke forbehold i aftalen.
Fortrydelsesret koster 1% at benytte, mens et advokatforbehold typisk giver mulighed for at annullere handlen gratis.
Har du spørgsmål eller vil du vide mere?
Kender du værdien af din egen bolig?
Inden du træffer den endelige beslutning om at sætte din bolig til salg, vil du måske gerne vide, hvad du kan få for din bolig. Med BoligSkøn får du et statistisk beregnet skøn af din boligs værdi på et øjeblik ved at svare på 5 spørgsmål om boligens stand.