Skuffesalg
Overvejer du at købe eller sælge bolig? Så er det værd at kende til skuffesalg – en mere diskret og målrettet måde at handle bolig på. Hos danbolig har vi stor erfaring med skuffesalg, og vi guider dig trygt gennem processen.
Hvad er skuffesalg?
Et skuffesalg er et udtryk for, at en bolig ligger i ejendomsmæglerens ’skuffe’ og venter på den rigtige køber. Boligen bliver derfor ikke markedsført på ejendomsmæglerens hjemmeside, sociale medier og lignende. Der bliver heller ikke sat et til-salg-skilt op foran boligen. Et skuffesalg kaldes også nogle gange et diskret salg eller et off-market salg.
I stedet præsenteres boligen kun for de potentielle købere, ejendomsmægleren vurderer som relevante. Det kan være købere, der allerede har vist interesse for lignende boliger, eller som er skrevet op i køberkartoteket.
Ifølge TV 2 steg andelen af boliger solgt som skuffesalg fra 11,6 % i 1. kvartal 2024 til 16,8 % i 1. kvartal 2026.
Ifølge danbolig Aarhus City udgjorde skuffesalg omkring 30-40 % af de gennemførte handler i starten af 2026. Det udtaler Kasper Holme, salgschef og indehaver af danbolig Aarhus City til TV2.
Fordele og ulemper ved skuffesalg
Fordele ved skuffesalg for sælgere
Som boligsælger kan der være flere grunde til at vælge skuffesalg:
Du ønsker en mere privat salgsproces
Du vil undgå offentlig eksponering af din bolig
Du vil teste markedet uden at forpligte dig til en fuld salgsproces
Du vil præsentere boligen for seriøse og kvalificerede købere
Du har en bolig, der appellerer til en specifik målgruppe
Når du som sælger vælger skuffesalg, bliver din bolig kun vist til købere, som vi vurderer er relevante – baseret på deres ønsker, budget og boligtype.
Vi bruger vores lokale kendskab og store køberkartotek til at finde de rette købere. Det betyder, at du som sælger får en målrettet og effektiv salgsproces – og du som køber får adgang til boliger, som ikke alle kender til.
Er du nysgerrig på, hvor mange købere vi har til din bolig?
Fordele ved skuffesalg for købere
Som boligkøber kan skuffesalg give adgang til boliger, som ikke alle andre kender til.
Fordelene kan blandt andet være:
Du får adgang til boliger før andre købere.
Du kan blive matchet med boliger, der aldrig kommer på de offentlige boligportaler.
Du kan opleve mindre konkurrence om attraktive boliger.
Du får besked, når relevante boliger matcher dine ønsker.
Potentielle ulemper ved skuffesalg
Skuffesalg er ikke den optimale løsning for alle boliger.
Som sælger bør du blandt andet være opmærksom på, at:
Færre potentielle købere ser boligen.
Du får ikke samme eksponering som ved traditionel markedsføring.
Der kan være tilfælde, hvor et offentligt salg giver flere interesserede købere.
Derfor er det vigtigt at få en vurdering af, hvilken salgsstrategi der passer bedst til netop din bolig.
Hvornår er skuffesalg den rigtige løsning?
Skuffesalg er ikke nødvendigvis den rette løsning for alle. Det afhænger af boligens type, beliggenhed, markedssituationen og dine personlige ønsker som sælger.
Skuffesalg kan være særligt relevant, hvis:
Du ejer en liebhaverbolig.
Boligen ligger i et særligt attraktivt område.
Boligen har unikke kvaliteter.
Du ønsker diskretion omkring dit salg.
Du gerne vil afprøve markedets interesse, før du går bredt ud.
Hos danbolig rådgiver vi dig gerne om, hvilken salgsform der passer bedst til din situation.
Book en salgsvurdering og en snak om, hvad der er den bedste salgsform for dig og din bolig.
Skuffesalg eller traditionelt boligsalg?
Skuffesalg
Diskret salgsproces
Målrettet mod udvalgte købere
Færre fremvisninger
Høj grad af privatliv
Velegnet til særlige boligtyper
Traditionelt boligsalg
Offentlig markedsføring
Synlig for alle købere
Ofte flere fremvisninger
Høj eksponering
Relevant for de fleste boliger
Processen: Hvordan foregår et skuffesalg hos danbolig?
Et skuffesalg kan typisk gennemføres i følgende trin:
Salgsvurdering
Processen starter med en vurdering af din bolig og en dialog med mægler om dine ønsker til salget.
Formidlingsaftale
Hvis du ønsker at gå videre, indgås en formidlingsaftale med mægleren.
Ved resultatafhængigt vederlag kan en formidlingsaftale som udgangspunkt højst løbe i 6 måneder ad gangen ifølge § 31 i lov om formidling af fast ejendom.
Match med køberkartoteket
Boligen præsenteres for købere i danboligs køberkartotek, som matcher boligens karakter og prisniveau.
Fremvisninger
Interesserede købere inviteres til fremvisning af boligen.
Købsaftale og handel
Hvis der opnås enighed mellem sælger og køber, gennemføres handlen på samme måde som ved et almindeligt boligsalg.
Ofte stillede spørgsmål om skuffesalg
Et diskret salg, hvor boligen ikke annonceres offentligt, men matches direkte med købere i vores køberkartotek.
Salæret aftales individuelt med mægleren. Det kan variere, men er ofte konkurrencedygtigt i forhold til et traditionelt salg.
Ikke nødvendigvis. Prisen forhandles som ved et normalt salg, men omkostningerne ved et skuffesalg kan være mindre - fx udgifter til at lægge boligen online.
Det afhænger af den formidlingsaftale, du indgår. Typisk indgås en eksklusiv aftale med én mægler.
For et mere privat salg, for at undgå offentlig eksponering eller for at teste markedet uden fuld forpligtelse.
Ved at tilmelde dig vores køberkartotek. Så kontakter vi dig, når et relevant match dukker op.
Tilmeld dig danboligs køberkartotek
Vil du være blandt de første til at høre om nye boliger - også skuffesalg? Så opret en søgeagent i danboligs køberkartotek. Her kan du angive dine kriterier til en fremtidig bolig, og vi giver dig direkte besked, når en bolig matcher dine ønsker.
Har du spørgsmål eller vil du vide mere?
Kender du værdien af din egen bolig?
Inden du træffer den endelige beslutning om at sætte din bolig til salg, vil du måske gerne vide, hvad du kan få for din bolig. Med BoligSkøn får du et statistisk beregnet skøn af din boligs værdi på et øjeblik ved at svare på 5 spørgsmål om boligens stand.