Refusionsopgørelse
Refusionsopgørelsen er det økonomiske regnskab mellem køber og sælger efter en bolighandel. Her får du svar på, hvad en refusionsopgørelse er, hvad den indeholder, hvem der laver den, og hvornår den skal være klar.
Hvad er en refusionsopgørelse?
Når en bolig skifter ejer, vil der ofte være udgifter, som allerede er betalt forud, eller som først opkræves efter overtagelsen - også kaldet skæringsdatoen. Det kan for eksempel være ejendomsskatter, forsikringer, ejerforeningsbidrag eller udgifter til vand og varme.
På baggrund af overtagelsesdagen fordeles udgifterne, så hver part betaler for den periode, hvor vedkommende har ejet boligen. Opgørelsen udmunder i en refusionssaldo, som viser, om køber eller sælger skal betale et beløb til den anden part.
Fakta om refusionsopgørelsen
Overtagelsesdagen er skæringsdatoen Alle poster i refusionsopgørelsen fordeles med udgangspunkt i overtagelsesdagen. Køber betaler som udgangspunkt udgifter fra overtagelsesdagen, mens sælger betaler frem til dagen før.
Fristen fremgår af købsaftalen Der findes ingen generel lovbestemt frist for udarbejdelse af refusionsopgørelsen. Fristen aftales mellem parterne og fremgår typisk af købsaftalen. Refusionsopgørelsen udarbejdes ofte inden for 7-30 dage efter overtagelsesdagen.
Måleraflæsninger er vigtige Vand-, varme- og elmålere aflæses normalt på overtagelsesdagen. Aflæsningerne danner grundlag for forsyningsselskabernes slutafregning og kan i nogle tilfælde også indgå i refusionsopgørelsen.
Hvad indeholder en refusionsopgørelse?
Indholdet i en refusionsopgørelse varierer fra handel til handel, men vil typisk bestå af både faste og forbrugsafhængige udgifter.
Faste udgifter (ejendomsskat, forsikringer, ejerforening)
Faste udgifter er omkostninger, som knytter sig til boligen, uanset om den bebos eller ej. En refusionsopgørelse kan blandt andet indeholde:
Grundskyld og øvrige ejendomsskatter
Hus- eller bygningsforsikringer
Ejerforeningsbidrag
Grundejerforeningskontingent
Renovationsgebyrer
Andre fællesudgifter
Hvis sælger eksempelvis har betalt en regning, som dækker perioden efter overtagelsesdagen, skal køber normalt refundere den del, der vedrører købers ejerperiode.
Forbrugsafhængige udgifter (vand, varme, el, olie)
Forbrugsudgifter fordeles på baggrund af det faktiske forbrug frem til overtagelsesdagen.
Derfor aflæses relevante målere typisk på overtagelsesdagen, herunder:
El
Vand
Varme
Gas
Eventuel olie- eller pillebeholdning
Oplysningerne bruges til at beregne, hvor stor en del af forbruget der tilhører henholdsvis køber og sælger.
Hvem laver opgørelsen og hvornår?
Refusionsopgørelsen udarbejdes som regel efter overtagelsesdagen, når de nødvendige oplysninger om forbrug og øvrige udgifter er opgjort.
Ansvar for udarbejdelse
Det vil fremgå af købsaftalen, hvem der har ansvaret for at udarbejde refusionsopgørelsen.
Det kan eksempelvis være:
Købers rådgiver eller advokat
Ejendomsmægleren, hvis dette er aftalt mellem parterne
Når opgørelsen er udarbejdet, sendes den til den anden part til gennemgang og godkendelse.
Tidsfrister for godkendelse og betaling
Refusionsopgørelsen udarbejdes normalt 7-30 dage efter overtagelsesdagen, men den konkrete frist afhænger af aftalen mellem parterne og vil typisk fremgå af købsaftalen.
I nogle tilfælde kan opgørelsen udarbejdes hurtigere, hvis alle oplysninger er tilgængelige umiddelbart efter overtagelsen.
Betalingsvilkårene for refusionssaldoen fremgår ligeledes af købsaftalen og de tilhørende standardvilkår.
Eksempel på en refusionsopgørelse
Forestil dig, at overtagelsesdagen er 1. juli. Sælger har allerede betalt nogle udgifter, som også dækker perioden efter overtagelsen.
Beløb, som køber skal refundere til sælger:
Grundskyld betalt for perioden 1. juli – 31. december: 3.000 kr.
Ejerforeningsbidrag betalt for perioden 1. juli – 30. september: 1.200 kr.
Oliebeholdning i olietank ved overtagelsen: 2.500 kr.
I alt til sælger: 6.700 kr.
Beløb, som sælger skal refundere til køber:
For meget indbetalt aconto varme: 500 kr.
I alt til køber: 500 kr.
Refusionssaldo:
6.700 kr. − 500 kr. = 6.200 kr.
Køber skal derfor betale 6.200 kr. til sælger.
Hvordan udarbejdes refusionsopgørelsen?
Når refusionsopgørelsen er færdigudarbejdet, skal den gennemgås af begge parter, så eventuelle fejl eller misforståelser kan afklares.
Som sælger er det en god idé at kende hele forløbet frem mod overtagelsen – herunder hvordan refusionssaldoen indgår i det samlede overdragelsesforløb.
Godkendelse og betaling af refusionssaldo
Hvis køber og sælger er enige om opgørelsen, godkendes den, og refusionssaldoen afregnes mellem parterne.
Saldoen viser det endelige økonomiske mellemværende. Hvis sælger har lagt ud for udgifter, der vedrører købers ejerperiode, skal køber betale differencen. Omvendt kan sælger blive forpligtet til at betale køber, hvis opgørelsen viser, at køber har penge til gode.
Håndtering af uenigheder
Hvis køber og sælger er uenige om en eller flere poster i opgørelsen, bør sagen først forsøges løst i dialog mellem parterne og deres rådgivere.
Uenigheder kan blandt andet handle om måleraflæsninger, fordeling af udgifter eller fejl i beregningerne. En grundig gennemgang af opgørelsen kan ofte afklare eventuelle tvivlsspørgsmål.
Ofte stillede spørgsmål om refusionsopgørelsen
Det er en økonomisk opgørelse, der fordeler ejendommens indtægter og udgifter mellem køber og sælger med overtagelsesdatoen som skæringsdag. Refusionsopgørelsen sikrer, at parterne kun betaler for den periode, hvor de ejer ejendommen.
Det aftales i købsaftalen, hvem der laver refusionsopgørelsen, men det er typisk købers rådgiver (fx en advokat), der udarbejder den.
Fristen fremgår af købsaftalen. Det er kutyme, at refusionsopgørelsen udarbejdes inden for 7-30 dage efter overtagelsesdagen.
Typiske poster er ejendomsskatter, grundejer- eller ejerforeningsbidrag, renovation, vand, varme og el, oliebeholdning samt eventuelt sælgers andel af ejerskifteforsikringen.
Prisen varierer, men er ofte en del af salæret til den rådgiver eller advokat, der håndterer handlen.
Eventuelle uenigheder forsøges normalt løst mellem parterne og deres rådgivere. Kan man ikke blive enige, kan det være nødvendigt at søge juridisk bistand.
Få hjælp til din bolighandel
Står du og skal bruge hjælp til dit boligsalg eller boligkøb?
Så kontakt din lokale mægler og få en gratis salgsvurdering eller book et møde med en køberrådgiver nær dig.
Har du spørgsmål eller vil du vide mere?
Kender du værdien af din egen bolig?
Inden du træffer den endelige beslutning om at sætte din bolig til salg, vil du måske gerne vide, hvad du kan få for din bolig. Med BoligSkøn får du et statistisk beregnet skøn af din boligs værdi på et øjeblik ved at svare på 5 spørgsmål om boligens stand.
