HVORFOR FALDER EJENDOMSVÆRDISKATTESATSEN?

Tilbage i 2013 rejste Rigsrevisionen kritik af de daværende ejendomsvurderinger, da de ikke var præcise nok, og det fik i 2016 politikerne til at skrotte det nuværende system og i 2017 vedtage principperne for et nyt boligbeskatningssystem, der skulle stå klar i 2021.

Det nye system har dog vist sig sværere at bygge og implementere end først antaget, og det er derfor blevet udskudt flere gange. I dag er forventningen, at boligskattereformen først træder i kraft i 2024.

Udskydelserne betyder, at de nuværende beskatningsregler vil blive videreført i flere år end først aftalt, og som en følge heraf har politikerne besluttet at kompensere boligejerne.

Grundskylden er nemlig kun underlagt et skatteloft og ikke et skattestop, og derfor kommer den til at stige i mange kommuner i de kommende år. Samtidig går der længere tid, før boligejerne får de første nye ejendomsvurderinger, og det betyder, at nogle boligejere i særligt land- og yderkommunerne bliver beskattet af en højere værdi, end deres bolig er værd i dag.

Kompensationen til boligejerne består i at sænke ejendomsværdiskattestasen fra 1 pct. til 0,92 pct., og kompensationen bliver dermed bredt ud på alle boligejere og ikke kun de berørte.

Kilde: Nordea Kredit Bolignyt

HVORDAN OPGØRES GRUNDSKYLDEN?

Regningen til grundskyld udregnes som grundskyldspromillen ganget med grundens værdi.

Grundskyldspromillen fastsættes af kommunen og udgør mellem 16 og 34 promille.

Grundens værdi opgøres i øjeblikket som den seneste offentlige ejendomsvurdering (fra 2011), fratrukket 2,5 pct. Grundvurderingerne blev dog sat voldsomt op i årene inden, at det nuværende ejendomsvurderingssystem blev suspenderet, og eftersom grundskylden højst må stige med 7 pct. om året, beskattes mange boligejere stadig af et lavere beløb end den officielle grundværdi. Det beløb, som boligejerne i stedet beskattes af, kaldes ”beregningsgrundlaget for grundskylden” eller ”grundskatteloftsværdien”.

Kilde: Nordea Kredit Bolignyt