Hvad er en lokalplan?
Lokalplanen er den konkrete udførelse af kommuneplanens strategi. Den er juridisk bindende for grundejerne og regulerer således, hvad du og din naboer må og ikke må på jeres matrikel.
Lokalplanen bliver til i samspil med de mange forskellige interesser i området – lige fra personlige til lokale og nationale interesser. Processen bag planlægningen af lokalplanen sikrer, at alle bliver hørt og har mulighed for indflydelse, inden planen endeligt vedtages. Dette skyldes, at forslaget til lokalplan skal lægges frem til offentlig debat i mindst otte uger, før kommunalbestyrelsen endeligt kan vedtage den. Selvom der vedtages en ny lokalplan for et område, vil grundejerne kunne fortsætte med at anvende deres ejendom som hidtil, selvom området ændre formål.
Dog skal grundejerne, hvis de ønsker at bygge nyt, ændre anvendelse eller lignende, forholde sig til den nye lokalplan. Kommunalbestyrelsen kan give dispensation efter høring, men kun hvis den ikke strider mod principperne i planen.
Der kan være forskellige typer af lokalplaner. En lokalplan kan fx regulere alt fra en bygningernes højde til et helt nyt byområde m.h.t. anvendelse, udstykninger og bebyggelse. Endelig kan den regulere et tema i området som fx skilte og facader. Lokalplanernes mulighed for at redigere meget detaljeret kan således påvirke området helt ned til valg af skilte- eller facadefarve.
Lokalplanen er juridisk bindende for de ejendomme, der ligger inden for området. Det betyder, at man som grundejer skal overholde lokalplanens bestemmelser.