
Førstegangskøber
At købe sin første bolig er en spændende proces fyldt med drømme og forventninger – men det kan også være komplekst og nervepirrende. Vi giver dig 5 gode råd til dit første boligkøb, så du kan føle dig godt klædt på til boligmarkedet
Når du står overfor dit første boligkøb, er der mange ting at tage højde for. Fra at afklare dine behov og drømme til at få styr på økonomien og finde den rette bolig. Her får du 5 gode råd til dit første boligkøb.
1: Hvad er dine krav, ønsker og drømme?
Boligmarkedet ændrer sig hurtigt, og det kan virke uoverskueligt at træde ind på - særligt for dig, der vil købe din første bolig. Derfor er det en god idé at lave en liste over dine krav, ønsker og drømme. Det kan hjælpe dig til at blive skarp på, hvad der virkelig betyder noget for dig i dit kommende hjem. Du kan med fordel stille dig selv følgende spørgsmål:
Hvilken type bolig passer til din livsstil?
Først og fremmest kan du overveje, hvilken boligtype der passer til dig. Drømmer du om en moderne ejerlejlighed inde i byen med nem adgang til offentlig transport og byliv? Måske du foretrækker et rækkehus, hvor der er lidt mere plads og en lille have? Eller leder du efter et hus i landlige omgivelser, hvor der er plads og privatliv?
Hvor stor skal boligen være?
Tænk over, hvor meget plads du har brug for - både i indvendige og udvendige kvadratmeter samt antallet af værelser. Her er det vigtigt at overveje både nuværende og fremtidige behov. Planlægger du f.eks. familieforøgelse, kan det måske være godt med et ekstra værelse. Det kan også være, du har specifikke krav til rummene: Har du brug for et stort køkken med plads til madlavning og spisning, eller er et mindre køkken tilstrækkeligt? Hvor mange badeværelser har du brug for, og skal der være badekar eller brusekabine? Overvej også, om du har brug for ekstra opbevaringsplads, såsom et kælderrum eller et loftsrum.
Hvor vil du bo?
Beliggenheden er en anden vigtig faktor at overveje. Foretrækker du at bo i hjertet af byen eller i en roligere forstad? Hvor langt er du villig til at pendle til studie eller arbejde? Hvis du har børn eller planlægger at få børn, kan det være vigtigt at tænke over nærheden til gode skoler og daginstitutioner. Måske du gerne vil bo tæt på offentlig transport, indkøbsmuligheder og rekreative områder som parker og sportsfaciliteter. Brug Vores Nabolag til at udforske alle Danmarks nabolag og se, om du kan finde din drømmebeliggenhed.
Hvad skal dit drømmehjem også kunne?
Når du har overvejet dine behov, er det tid til at tænke over dine ønsker. Hvad ville gøre dit hjem perfekt for dig? Måske drømmer du om en stor have, hvor du kan dyrke dine egne grøntsager, eller måske ønsker du et hjem med masser af naturligt lys og en fantastisk udsigt. Overvej også, hvordan du gerne vil indrette dit hjem. Har du en bestemt stil eller tema i tankerne? Er du åben for at købe en bolig, der kræver renovering, så du kan sætte dit eget præg på den?
2: Hvad kan jeg købe bolig for?
Når du har en klar idé om dine krav, ønsker og drømme, er det næste skridt at finde ud af, hvad du faktisk kan købe bolig for. Her er tre gode råd til dig, der er førstegangskøber:
- Spar op til udbetalingen: Det er en god idé at spare op til udbetalingen i god tid. Udbetalingen udgør som oftest minimum 5 % af købesummen.
- Lav et detaljeret budget: Før du begynder at kigge på boliger, er det vigtigt at få styr på din økonomi. Start med at lave et detaljeret budget, der tager højde for dine indtægter, udgifter og opsparing. Det kan du bruge til at beregne, hvor meget du har råd til at spare op hver måned. Det vil give dig en realistisk idé om, hvor meget du kan betale i udbetaling og månedlige afdrag på et boliglån.
- Få en forhåndsgodkendelse på et lån: En forhåndsgodkendelse fra din bank giver dig en klar idé om, hvor meget du kan låne, og det kan også gøre dig til en mere attraktiv køber i sælgers øjne.
3: Begynd boligjagten
Nu er du klar til at sætte boligjagten ind. Du kan f.eks. bruge danboligs boligsøgning. Her kan du indtaste dine kriterier, såsom beliggenhed, pris, størrelse og boligtype og se de boliger, der matcher dine valg. Det kan også være en god idé at tilmelde dig nyhedsbreve eller oprette dig i danboligs køberkartotek. Så får du besked om nye boliger, der passer til dine søgekriterier. Det gælder også skuffesalg, som er boliger, der endnu ikke er markedsførte. Det giver dig en unik fordel i boligjagten.
Læs også:
4: Deltag i fremvisninger og åbent hus
En anden vigtig del af boligsøgningen er at deltage i fremvisninger og åbent hus-arrangementer. Dette giver dig mulighed for at se boligen med egne øjne og vurdere, om den lever op til dine forventninger. Vær opmærksom på boligens stand, eventuelle skader og renoveringsbehov. Tag gerne billeder og noter under fremvisningen, så du kan huske detaljerne senere.
Når du deltager i fremvisninger, er det vigtigt at stille spørgsmål til ejendomsmægleren. Spørg om boligens historie, tidligere ejere, eventuelle renoveringer og vedligeholdelse. Det er også en god idé at spørge om nabolaget, herunder skoler, indkøbsmuligheder, offentlig transport og andre faciliteter. Jo mere information du har, desto bedre rustet er du til at træffe en informeret beslutning.
5: Sæt dig ind i bolighandlens dokumenter
Når du køber din første bolig, er der nogle vigtige dokumenter, du skal kende til. Disse dokumenter indeholder vigtige oplysninger om ejendommen, finansieringen og de juridiske aspekter ved købet. Når du køber din første bolig, er der nogle vigtige dokumenter, du skal kende til.
Først og fremmest bør du gennemgå købsaftalen nøje. Købsaftalen beskriver alle vilkårene for dit køb, såsom prisen, betalingsbetingelserne og eventuelle forbehold. Det er en god idé at læse den grundigt igennem, så du ved præcis, hvad du går ind til.
Det er også vigtigt at forstå tilstandsrapporten. Denne rapport giver dig en detaljeret vurdering af boligens tilstand, herunder eventuelle skader eller mangler. Det kan være alt fra små reparationer til større problemer, som du skal være opmærksom på. Energimærket er et andet vigtigt dokument, da det viser ejendommens energiforbrug og kan påvirke dine fremtidige udgifter.
Ved at forstå og gennemgå alle relevante dokumenter kan du sikre, at du træffer informerede beslutninger og undgår ubehagelige overraskelser i forbindelse med dit boligkøb.
Det kan være lidt af en jungle at finde rundt i de mange dokumenter og aftaler, du skal holde styr på. Derfor er en god idé at få hjælp fra en køberrådgiver, der hjælper dig med at gennemgå alle dokumenter, sikre tidsfrister bliver overholdt og at alle forbehold er skrevet ind i købsaftalen.

Få hjælp til dit boligkøb af en køberrådgiver
Boligkøbet kan som sagt være en kompliceret proces - særligt for dig, der kaster dig ud i dit første boligkøb. Derfor kan det være en god idé at rådføre dig med en køberrådgiver, uanset hvor du er i processen.
Hos danbolig tilbyder vi køberrådgivning til hele dit boligkøb. Vi sørger for, at du kommer godt i gang med din boligjagt og hjælper med at holde styr på de mange dokumenter, så du kan få ro i maven. En køberrådgiver kan også hjælpe med prisforhandling og gennemgang af købsaftalen.
Hvor langt er du med dit første boligkøb?
Jeg kigger bare
Går du med en drøm om at købe din første bolig, men ved ikke, hvor du skal starte? Få en tjekliste over alt det, der er godt at vide, før boligjagten sættes ind.
Jeg er klar til at købe bolig
Er du klar til at starte din boligrejse for alvor? Læs mere om, hvordan du forbereder dig til fremvisninger og åbent hus-arrangementer.
Jeg har allerede købt bolig
Tillykke med at finde din nye bolig. Læs mere om det, der sker, fra du giver et købstilbud til du står med nøglerne i hånden.

Har du spørgsmål eller vil du vide mere?
Kender du værdien af din egen bolig?
Inden du træffer den endelige beslutning om at sætte din bolig til salg, vil du måske gerne vide, hvad du kan få for din bolig. Med BoligSkøn får du et statistisk beregnet skøn af din boligs værdi på et øjeblik ved at svare på 5 spørgsmål om boligens stand.
