Derfor skal du vælge danbolig

Du skal føle dig værdsat som kunde i danbolig. Det er vores løfte til dig.

I danbolig kæmper vi hver dag for vores kunder – og som kunde er du det vigtigste for os. Derfor vil vi give dig en god oplevelse, hver gang vi er i kontakt med dig.

Som kunde i danbolig bliver du altid tilknyttet en personlig mægler, som vægter relationen og samarbejdet med dig højt – og som sikrer, at du gennem troværdig, engageret og professionel rådgivning kommer trygt og sikkert i mål.

Alle danboligs mæglere rådgiver ud fra det samme værdisæt og et fælles løfte om, at du skal føle dig værdsat som kunde i danbolig. Det løfte har vi hele tiden for øje og er klar til at stå på mål for. Og det gør vi ved at være troværdige og engagerede i vores adfærd – for når du oplever os som troværdige og engagerede, vil du også føle dig værdsat.

Læs mere om, hvad troværdighed og engagement betyder for danboligs mæglere her.

"Vi ser det som vores vigtigste opgave at være med dig hele vejen - det er nemlig den sikre vej til den bedste bolighandel."

Hvad tilbyder vi vores kunder?

Med omkring 140 butikker spredt ud over det ganske land er der altid en lokalkendt mægler i dit område, som kan rådgive dig til det bedste salg og præsentere dig for boliger, som passer til dig og din situation.
Udover en personlig mægler med et stort lokalkendskab får du også en digital mægler – danbolig Clevr – som går forrest i branchen, når det kommer til innovativ og intelligent bolighandel. Med danbolig Clevr sikrer vi, at din bolig bliver præsenteret for de rette købere i hele landet.

Som de eneste giver vi med boligsitet Vores Nabolag også nye indsigter i lokalområdet rundt om drømmeboligen. Her kan du som køber gå på opdagelse i dit kommende nabolag og se, hvad de lokale fremhæver som særligt kendetegnende – og som sælger har du mulighed for at sætte fokus på det, der gør din boligs beliggenhed til noget helt unikt.

Hos danbolig får du derfor både en lokal mægler, der tager hånd om dig og din situation gennem reel rådgivning, grundig forberedelse og tilgængelighed – og en digital mægler, der fungerer som adskillige mæglere, som arbejder for lige netop dig på det digitale boligmarked.

Er det pengene værd?

Det mener vi, men læs mere via punkterne nedenfor - og bedøm derefter selv.

Prissætning

Vi sætter den rette pris 

Markedsføring

Vi sikrer en effektiv markedsføring

Forhandling

Vi står for forhandling med købere 

Papirarbejdet

Vi hjælper med papirarbejdet

Salgsrapportering

Vi giver dig det fulde indblik i salgsforløbet 

Hvad betyder kundetilfredshed for os?

I danbolig lever vi af og efterstræber tilfredse kunder. Så når du køber eller sælger bolig gennem os, vil vi gerne have, at du evaluerer os i et spørgeskema. På den måde kan vi lytte til dig og sørge for, at du får en god oplevelse med din bolighandel.

Samtidig sammenholder vi kundeevalueringerne fra hele landet, så vi på tværs af alle danbolig-butikker kontinuerligt kan styrke og forbedre kundeoplevelsen.

Målet er, at du skal være så tilfreds som overhoved muligt, og at du har lyst til at anbefale os til andre, når du har købt eller solgt igennem danbolig. Det ser vi nemlig som den bedste garanti for, at du har haft en god oplevelse af vores samarbejde.

Din garanti for et professionelt boligsalg

I danbolig er alle butikker og de ansatte ejendomsmæglere medlemmer af Dansk Ejendomsmæglerforening. Se mere på www.de.dk.

"Ejendomsmægler" er en beskyttet titel, som kun må benyttes af personer, der er registrerede i Erhvervsstyrelsens ejendomsmæglerregister. Ejendomsmæglerlovgivningen er underlagt Erhvervsstyrelsen. Se mere på www.erhvervsstyrelsen.dk.

danboligs ejendomsmæglere har tegnet ansvars- og garantiforsikring hos HDI Danmark. Forsikringen dækker kun formidling af ejendomme beliggende i Danmark. Se mere på www.hdi.global/dk/dk.