Ejendomsdatarapport

En ejendomsdatarapport samler og formidler ejendomsoplysninger til brug i en bolighandel. Oplysningerne bliver hentet fra offentlige registre og myndigheder.

Overblik over dokumenterne

Når du har besluttet dig for at sælge din bolig – og har indgået en formidlingsaftale med din lokale ejendomsmægler – er der en række dokumenter vedrørende boligen, du skal fremskaffe. Dokumenterne skal både bruges til udarbejdelse af salgsmaterialet, men de skal ligeledes videregives til køber, så denne sammen med sin rådgiver har dokumentation over vigtige data knyttet til boligen.

Ejendomsdatarapporten indeholder offentligt registrerede oplysninger omkring din bolig fra relevante myndigheder hentet fra landsdækkende databaser. Dokumenterne vedrører bl.a.:


Foruden ovenstående oplysninger kan rapporten også indeholde dokumenter forbeholdt ejeren af ejendommen – herunder fortrolige ejendomsoplysninger som tilstandsrapport og elinstallationsrapport. Disse dokumenter fås kun såfremt ejendomsdatarapporten indhentes med MitID/Digital signatur af ejendomsejeren eller en person med fuldmagt fra ejeren.

Hvordan indhentes ejendomsdatarapporten?

Hvis rapporten skal indeholde fortrolige ejendomsoplysninger, skal bestillingen foretages af ejendommens ejer ved login med MitID/Digital signatur. Som ejer er der også mulighed for at give elektronisk fuldmagt til fx en ejendomsmægler, så denne kan få adgang til at indhente private som offentlige oplysninger. Aftal derfor med din personlige mægler, hvem der står for at indhente dokumenterne.

Det er vigtigt at være opmærksom på at der kan være nogle af de oplysninger, kommunen kommer med, man bør undersøge nærmere. F.eks. oplyses det ofte, at der er en igangværende bygge- eller miljøsag, der berører ejendommen. Her bør du forespørge om de konkrete omstændigheder i sagen.

Har du spørgsmål eller vil du vide mere?

Med mere end 140 butikker er der altid en lokal mægler, som står klar til at rådgive dig og svare på dine spørgsmål.

Kender du værdien af din egen bolig?

Inden du træffer den endelige beslutning om at sætte din bolig til salg, vil du måske gerne vide, hvad du kan få for din bolig. Med BoligSkøn får du et statistisk beregnet skøn af din boligs værdi på et øjeblik ved at svare på 5 spørgsmål om boligens stand. Vil du have en præcis salgsvurdering, kan du få en af os - gratis og uforpligtende.