Elinstallationsrapport

Elinstallationsrapporten giver et overblik over bygningens elinstallationer.

For at sælger kan blive frigjort for sit 10-årige mangelansvar, skal sælger bl.a. fremlægge tilbud på ejerskifteforsikring. Dette tilbud hviler på bl.a. den elinstallationsrapport, som sælger kan få udarbejdet på ejendommen.

En elinstallationsrapport udarbejdes af en autoriseret elinstallatørvirksomhed. Virksomheden laver en uvildig, professionel gennemgang af boligens elektriske installationer, deres lovlighed og funktionsdygtighed.

Ved gennemgangen vurderes elinstallationernes funktionsdygtighed, og hvorvidt de opfylder de krav, som var gældende, da de blev udført. Gennemgangen skal foretages af de bygninger, som hører med til boligen, f.eks. garage, skur. Elinstallationsrapporten består af seks karakterer. Karaktererne er alene vurderinger af installationernes lovlighed og funktionsdygtighed. De siger intet om prisen for eventuelle ulovligheders udbedringer. Karaktersystemet i elinstallationsrapporten minder om karaktersystemet i tilstandsrapporten, men de dækker ikke over det samme.

Har du spørgsmål eller vil du vide mere?

Med mere end 140 butikker er der altid en lokal mægler, som står klar til at rådgive dig og svare på dine spørgsmål.

Kender du værdien af din egen bolig?

Inden du træffer den endelige beslutning om at sætte din bolig til salg, vil du måske gerne vide, hvad du kan få for din bolig. Med BoligSkøn får du et statistisk beregnet skøn af din boligs værdi på et øjeblik ved at svare på 5 spørgsmål om boligens stand. Vil du have en præcis salgsvurdering, kan du få en af os - gratis og uforpligtende.