Boligsalg
Der er nok at holde styr på med et boligsalg. Hos danbolig vil vi gerne hjælpe dig godt fra start - og sikkert i mål. Derfor har vi samlet alle de vigtigste informationer, som du har brug for før, under og efter et boligsalg.
Boligsalgets tre faser
Vi har inddelt boligsalget i tre faser, så du kan dykke ned lige der, hvor det giver mening for dig og finde de svar, du leder efter. Ønsker du i stedet en personlig snak med en af vores ejendomsmæglere, så står de altid klar til at fortælle dig om alt, du har brug for at vide om salgsprocessen. Vi ser det som vores fornemmeste opgave at guide dig trygt, nemt og sikkert igennem processen med udgangspunkt i præcis dit behov og din situation. For os er den menneskelige relation og din oplevelse af forløbet nemlig det, der betyder allermest.
Før salg
Det første skridt mod et boligsalg er at få overblik over processen. Start med en vurdering af din bolig, så du får et realistisk bud på salgsprisen. Hos danbolig kan du få en gratis og uforpligtende salgsvurdering samt professionel vejledning til det bedste boligsalg. Sammen gennemgår vi boligens styrker og ser på, om der er små forbedringer, der kan øge værdien. Der er nok at holde styr på i forbindelse med et boligsalg. Find de vigtigste informationer før salget her.
Under salg
Når boligen er sat til salg, handler det om at tiltrække interesserede købere gennem markedsføring og fremvisninger. Fremvisninger og åbent hus-arrangementer giver potentielle købere mulighed for at opleve boligen og stille spørgsmål. Hos danbolig sørger vi for at guide dig igennem salgsprocessen med vores kundeunivers Min danbolig, hvor vi holder dig opdateret med beskeder, og hvor du selv kan følge interessen for din bolig.
Efter salg
Når købsaftalen er underskrevet, begynder de afsluttende processer. Skødet skal tinglyses, og købesummen overføres, inden nøglerne kan overdrages til køberen. Her står din ejendomsmægler fra danbolig ved din side gennem alle de afsluttende processer. Når alt er på plads og nøglerne er overdraget, kan salget afsluttes, og et nyt kapitel begynde. Skal du også ud at finde dit næste hjem, kan danbolig hjælpe dig godt videre, så du kan se fremad med ro i maven.
Oftest stillede spørgsmål om boligsalg
Få svar på de mest stillede spørgsmål i forbindelse med boligsalg herunder.
En sælger kan som udgangspunkt ikke fortryde et boligsalg, da sælger ikke er dækket af samme fortrydelsesret som en køber. Undtagelsen er, hvis sælger har indskrevet et forbehold i købsaftalen. Ofte vil en sælger dog ikke være interesseret i at udtræde af en købsaftale, da sælger som udgangspunkt er interesseret i at sælge sin bolig.
Der er flere omkostninger forbundet med at sælge sin bolig. Det inkluderer bl.a. omkostninger til ejendomsmæglersalær og markedsføring. Foruden salæret, er der omkostninger til tilstands- og elinstallationsrapport og ejerskifteforsikring. Dette er du dog undtaget, hvis det er en ejerlejlighed, du skal sælge. Læs mere om salgsomkostningerne her.
Foråret bringer ofte de fleste bolighandler med sig. Skal du sælge hus er tiden omkring og efter påske ofte der, hvor der er flest købere på markedet. Er det derimod en lejlighed, du skal sælge, er starten af året ofte der, hvor der er flest aftagere. Er du interesseret i en uforpligtende salgsvurdering af din bolig, står danboligs mæglere dog klar året rundt. Bestil en salgsvurdering her.