
Formidlingsaftale
Når du vil sælge din bolig, indgår du en skriftlig formidlingsaftale. Formidlingsaftalen er første skridt i samarbejdet med ejendomsmægleren, der beskriver, at ejendomsmægleren udbyder din bolig til salg og bestræbe sig på at sælge den på de aftalte udbudsvilkår.
Hvad er en formidlingsaftale?
En formidlingsaftale er en skriftlig aftale mellem dig og ejendomsmægleren. I formidlingsaftalen aftales de nærmere vilkår for salget af din bolig, og aftalen er derfor grundlaget for samarbejdet.
Aftalen er ikke kun en formalitet. Den er din sikkerhed for, at du ved, hvad du går ind til – og at mægleren ved, hvad du forventer. Formidlingsaftalen er omfattet af aftalelovens regler, herunder afsnit om forbrugeraftaler. Hos danbolig bruger vi en standardformular, som er godkendt af Dansk Ejendomsmæglerforening.
Læs også:
Hvad indeholder en formidlingsaftale?
Formidlingsaftalen skal indeholde en række vigtige oplysninger. Det er blandt andet:
- Identifikation af den ejendom, der skal sælges
- Navnet på den ansvarlige ejendomsmægler og ejendomsmæglervirksomhedens CVR-nummer
- Ejendomsmæglerens vurdering af ejendommens værdi og den aftalte udbudspris
- Vederlagets størrelse eller hvordan det bliver beregnet
- Aftaleperioden, hvis der er aftalt resultatafhængigt vederlag, og der skal betales vederlag ved opsigelse
- Evt. omkostninger, der skal afholdes ved udløb eller opsigelse af formidlingsaftalen
Derudover kan aftalen indeholde særlige vilkår. Det kan fx være, hvis din bolig sælges som et skuffesalg. Det betyder, at din bolig ikke bliver annonceret offentligt, men kun præsenteres for vores køberkartotek. Flere af vores butikker tilbyder desuden “Solgt eller gratis”, som ligeledes skrives ind i formidlingsaftalen. Det betyder, at du kun skal betale det fulde salær, hvis vi får solgt din bolig. Vær opmærksom på, at der stadig kan være andre salgsomkostninger, som du skal dække, uanset om boligen bliver solgt eller ej.
Læs også:
Din rolle som sælger
Som sælger er det dig, mægleren arbejder for. Det betyder, at mægleren ikke må rådgive køber. Hvis køber har spørgsmål, skal de selv finde en rådgiver – fx en advokat eller en byggesagkyndig.
Du har også mulighed for at ændre udbudsprisen undervejs. Hvis det sker, laver mægleren et nyt salgsbudget, så du hele tiden har styr på økonomien. Det er vigtigt, at du føler dig tryg i samarbejdet. Derfor anbefaler vi, at du spørger ind til alt, hvad du er i tvivl om – både før og efter, du har skrevet under.
Formidlingsaftalen er en del af de dokumenter, du skal have styr på. Se hele overblikket i vores dokumentguide.
Hvor længe gælder aftale?
En formidlingsaftale kan gælde i op til seks måneder. Hvis du og mægleren er enige, kan den forlænges med tre måneder ad gangen. Du kan til enhver tid bede mægleren om at stoppe salget. Men det er vigtigt at læse aftalen grundigt. Der kan stå, at du stadig skal betale for noget af det arbejde, der allerede er lavet – fx annoncering eller dokumentation.
Huseftersyn og byggeteknisk gennemgang
Formidlingsaftalen skal indeholde særlige forhold, betingelser eller begrænsninger vedrørende løsningen af den konkrete opgaves. Ejendomsmægleren skal rådgive dig om behov og mulighed for byggeteknisk gennemgang, behov og mulighed for at benytte dig af huseftersynsordningen, HE-ordningen.
Ejendomsmægleren skal rådgive dig om muligheden for selv at vælge en sagkyndig til huseftersyn, og der skal være en henvisning til en hjemmeside, hvor du kan se listerne over de sagkyndige i lokalområdet samt for informationsmateriale om HE-ordningen.
Læs også:

Klar til at tage det første skridt?
En formidlingsaftale er starten på et godt boligsalg. Hos danbolig hjælper vi dig trygt gennem hele processen – fra første møde til underskrevet købsaftale.

Har du spørgsmål eller vil du vide mere?
Kender du værdien af din egen bolig?
Inden du træffer den endelige beslutning om at sætte din bolig til salg, vil du måske gerne vide, hvad du kan få for din bolig. Med BoligSkøn får du et statistisk beregnet skøn af din boligs værdi på et øjeblik ved at svare på 5 spørgsmål om boligens stand.
