Par sidder i sofaen med iPad

Salgsomkostninger

Når du skal sælge din bolig, er der flere udgifter, du skal tage højde for. Udgifterne, eller salgsomkostningerne, kan variere afhængigt af forskellige faktorer som boligtypen og ejendomsmægleren. Her får du et overblik over de vigtigste omkostninger, du skal kende til ifm. dit boligsalg.

Hvad koster et boligsalg? 

Hvis du overvejer at sælge din bolig, er du nok nysgerrig på, hvad det koster. Men det kan der være stor forskel på. Der er flere faktorer, der spiller ind, og salgsomkostningerne afhænger både af ejendomsmæglerens salær, boligtypen og eventuelle renoveringer og forbedringer, du skal foretage inden salget. Nogle af de mest almindelige udgifter ifm. et boligsalg er:

  • Ejendomsmæglerens salær: Salæret, eller vederlaget, er det honorar, du betaler for ejendomsmæglerens ydelser. Ejendomsmæglerens salær dækker blandt andet fremvisninger, formidling og forhandlinger af salget.
  • Markedsføring: Du skal som oftest regne med en udgift til markedsføring af din bolig. Det indebærer professionelle billeder, digitale boligpræsentationer mv.
  • Dokumenter og rapporter: I forbindelse med dit boligsalg er der flere dokumenter og rapporter, du skal indhente.

Du er altid velkommen til at kontakte din lokale ejendomsmægler fra danbolig, hvis du vil have mere at vide om, hvordan vi kan sælge din bolig.

Hvad koster en ejendomsmægler?

Der er mange fordele ved at sætte din bolig til salg gennem en ejendomsmægler. Men det er selvfølgelig ikke gratis. Udgiften til en ejendomsmægler afhænger blandt andet af mæglerens erfaring, boligmarkedets tilstand og hvilken bolig, du sælger. En del af udgiften, du skal regne med, er ejendomsmæglerens salær.

Ejendomsmæglerens salær

Når du skal sælge din bolig, er det vigtigt at forstå, hvordan ejendomsmæglerens salær fungerer. Der er forskellige måder at betale ejendomsmægleren på, afhængigt af hvilken aftale du indgår. De to mest almindelige er: ”Salg efter regning” og ”Resultatafhængigt vederlag”.

Salg efter regning 

Hvis du vælger at betale ejendomsmægleren efter regning, betyder det, at du betaler for mæglerens honorar og alle dokumenterede omkostninger, der er forbundet med salgsarbejdet. Det gælder også, selvom boligen ikke bliver solgt inden for den aftale periode. Hvis du opsiger formidlingsaftalen, skal du stadig betale for det arbejde, der allerede er udført, samt de omkostninger, mægleren har haft.

Resultatafhængigt vederlag 

Hvis du derimod vælger resultatafhængigt vederlag, betaler du kun ejendomsmægleren, hvis boligen bliver solgt inden for den aftalte periode. Ud over salæret skal du også dække markedsføringsomkostningerne. Mægleren kan også kræve betaling for dokumentationsomkostninger og eventuelle udgifter til tredjepart, som f.eks. advokater eller vurderingsfolk. Hvis du opsiger formidlingsaftalen, skal du betale for det arbejde, der er udført, samt for dokumentationsomkostninger og udgifter til tredjeparter.

Ved at vælge den rigtige betalingsmodel og forstå de forskellige omkostninger, kan du bedre planlægge dit boligsalg og undgå uforudsete udgifter. Nogle af vores butikker tilbyder solgt eller gratis. Det betyder, at hvis ejendommen ikke bliver solgt, er det gratis. “Solgt eller gratis” omfatter ikke eventuelle udgifter til tilstandsrapport, elinstallationsrapport og energimærke. “Solgt eller gratis” gælder ikke, hvis sælger opsiger formidlingsaftalen.

Det betyder, at du kun betaler for aftalte ydelser og services, hvis vi mod forventning ikke sælger din bolig. Hvilke, der er tale om, skal du aftale med din ejendomsmægler. 

Indhentning af dokumenter, rapporter og forsikring  

Udover ejendomsmæglerens salær, skal du altid regne med nogle faste dokumentomkostninger i forbindelse med salget. Det kan f.eks. være til:

  • Energimærke: Når du skal sælge din bolig, skal du fremvise et gyldigt energimærke. Energimærkningen er et dokument, der fortæller om boligens energiforbrug.
  • Tilstandsrapport: Tilstandsrapporten beskriver den fysiske stand af bygningen.
  • Elinstallationsrapport: Elinstallationsrapporten indeholder informationer om ejendommens elinstallationer og hvorvidt de fungerer og er lovlige. 
  • Ejerskifteforsikringen: En ejerskifteforsikring er en forsikring, der dækker de skjulte skader, der ikke fremgår af rapporterne. Som sælger er du forpligtet til at indhente tilbud på forsikringen og tilbyde at betale halvdelen af præmien.

Ud over ovenstående får du også brug for at indhente en række andre dokumenter i forbindelse med boligsalget. Det gælder blandt andet: 

Er din bolig klar til salg? 

Det er også en god idé at have for øje, om der er omkostninger forbundet med at forberede din bolig til salg. Det kan være alt fra små reparationsopgaver og maling til større renoveringer, der kan øge din boligs værdi. Udgifterne til forbedringer afhænger naturligvis af din boligs tilstand og din egen vurdering af, hvor meget du vil investere i at gøre den mere attraktiv for potentielle købere. Nogle gange er det også de mindre justeringer, der gør forskellen. 

Få overblik over salgsomkostningerne

Når du planlægger at sælge din bolig, er det vigtigt at tage højde for alle potentielle salgsomkostninger. Vær grundig i din research og vælg en ejendomsmægler, der tilbyder den bedste kombination af pris og service for at sikre et vellykket salg af din bolig.

Du er altid velkommen til at kontakte din lokale danbolig-mægler til en snak om, hvordan vi sikrer dig det bedste boligsalg. 

Har du spørgsmål eller vil du vide mere?

Med mere end 140 butikker er der altid en lokal mægler, som står klar til at rådgive dig og svare på dine spørgsmål.

Kender du værdien af din egen bolig?

Inden du træffer den endelige beslutning om at sætte din bolig til salg, vil du måske gerne vide, hvad du kan få for din bolig. Med BoligSkøn får du et statistisk beregnet skøn af din boligs værdi på et øjeblik ved at svare på 5 spørgsmål om boligens stand. Vil du have en præcis salgsvurdering, kan du få en af os - gratis og uforpligtende.