
Købsaftalen
Når du køber eller sælger bolig, er købsaftalen et vigtigt dokument i handlen. Det er her, alle vilkår bliver fastlagt, og det er her, både køber og sælger binder sig til aftalen. Før aftalen underskrives, er der en række forhold, begge parter skal være opmærksomme på.
Hvad er en købsaftale?
En købsaftale er en skriftlig og juridisk bindende kontrakt mellem køber og sælger om overdragelse af en bolig. Når både køber og sælger har underskrevet, er aftalen som udgangspunkt gældende - medmindre der er indsat forbehold. Det kan f.eks. være:
- Godkendelse fra købers rådgiver
- Låntilsagn fra banken
Hvad indeholder købsaftalen?
En købsaftale består af flere dokumenter og bilag, som tilsammen udgør grundlaget for bolighandlen. Det er vigtigt, at både køber og sælger forstår indholdet. Købsaftalen indeholder bl.a.:
- Salgsopstillingen: Indeholder oplysninger om boligens pris, størrelse, stand og løsøre.
- Ejendomsdatarapporten: Indeholder tekniske og juridiske oplysninger om ejendommen.
- Eventuelle bilag som tilstandsrapport, energimærke og elinstallationsrapport, der dokumenterer boligens fysiske stand.
Det er vigtigt, at du som sælger sikrer, at alle oplysninger er korrekte og opdaterede. Som køber bør du læse det hele grundigt igennem – gerne sammen med en køberrådgiver, som kan hjælpe dig med at forstå detaljerne.
Købsaftalen kan være betinget
En betinget købsaftale betyder, at handlen kun bliver gennemført, hvis bestemte betingelser bliver opfyldt. Det kan fx være, at køber først skal have solgt sin egen bolig, eller at kommunen skal godkende en ændring på ejendommen. Først når betingelserne er opfyldt, bliver aftalen endelig og bindende for begge parter.
Læs også:
Flere købstilbud
Hvis du som sælger er så heldig at modtage flere købstilbud, skal du ikke lade dig stresse. Din ejendomsmægler er forpligtet til at præsentere alle tilbud for dig, og du har flere muligheder:
- Du kan vælge at acceptere ét af tilbuddene.
- Du kan afvise dem alle og i stedet vælge at sende boligen i budrunde.
Er du i tvivl om, hvad der er bedst, anbefaler vi, at du får rådgivning om forhandling og købsaftalen fra din ejendomsmægler.
Løsøre – hvad følger med i handlen?
Løsøre dækker over de ting, der følger med boligen – fx hårde hvidevarer, lamper eller gardiner. Når du som sælger underskriver købsaftalen, accepterer du samtidig, at det aftalte løsøre er gældfrit og i brugbar stand på overtagelsesdagen. Som køber har du krav på, at det aftalte løsøre fungerer, medmindre andet er oplyst.
Oplysninger fra sælger
Som sælger har du pligt til at give korrekte og fyldestgørende oplysninger om boligen. Det gælder både i salgsopstillingen og i selve købsaftalen. Fejlagtige eller mangelfulde oplysninger kan føre til erstatningskrav fra køber. Er du i tvivl om noget, så spørg din ejendomsmægler – det er bedre at få rettet fejl i tide end at håndtere juridiske problemer senere. En købsaftale er en central del af boligsalget, og den bør gennemgås grundigt.
Som køber: Gennemgå købsaftalen grundigt
Det er vigtigt, at du som køber ikke blot stoler på det, du har set online. Det er købsaftalen, der er juridisk gældende. Der kan være sket ændringer undervejs, og det er købsaftalen, der er gældende. Gennemgå derfor aftalen grundigt – gerne sammen med en boligadvokat eller køberrådgiver – og stil spørgsmål, hvis noget virker uklart.
Fortrydelsesret – hvad hvis du ombestemmer dig?
Som boligkøber har du en fortrydelsesret, som giver dig mulighed for at fortryde handlen inden for 6 hverdage efter, at sælger har accepteret dit tilbud.
Vigtige regler:
- Fristen løber fra det tidspunkt, du bliver bekendt med sælgers underskrift
- Hvis du benytter dig af fortrydelsesretten, skal du betale en godtgørelse på 1 % af købesummen til sælger.
- Beløbet skal være betalt inden fristens udløb.
Købsaftalen er endelig
Købsaftalen er først endelig, når alle forbehold er opfyldt. Det kan fx være:
- Godkendelse fra købers rådgiver
- Lånetilsagn fra købers bank
- Resultater fra byggeteknisk gennemgang
Når alle forbehold er afklaret, vil berigtigeren – typisk en advokat eller mægler – meddele, at handlen er endelig.
Hvad sker der efter købsaftalen?
Når købsaftalen er endelig, begynder den praktiske del af overdragelsen.
For sælger:
- Klargør boligen til overtagelse
- Aflæs forbrugsmålere (el, vand, varme)
- Sørg for, at alt aftalt løsøre er i brugbar stand
- Gennemfør eventuelle reparationer, der er aftalt
For køber:
- Planlæg flytning og evt. renovering
- Sørg for at forsikringer og tilmeldinger er på plads
- Gennemgå boligen ved overtagelse og noter evt. mangler

Få professionel hjælp til købsaftalen
Det kan være svært at gennemskue alle detaljer i en købsaftale. Derfor anbefaler vi, at du får hjælp fra en køberrådgiver, der kan hjælpe dig trygt i mål med din bolighandel og styre uden om faldgruber.

Har du spørgsmål eller vil du vide mere?
Kender du værdien af din egen bolig?
Inden du træffer den endelige beslutning om at sætte din bolig til salg, vil du måske gerne vide, hvad du kan få for din bolig. Med BoligSkøn får du et statistisk beregnet skøn af din boligs værdi på et øjeblik ved at svare på 5 spørgsmål om boligens stand.
